Videoklip

Vi har bøvlet i rigtig mange timer nu og det er stadig ikke lykkedes at overføre videoerne til hverken studienet eller til bloggen. Det eneste vi har fået til at virke er at oploade videoerne til You Tube og sende linkene til Mette på hendes mail. Vi kunne også have lagt linkene på bloggen, men da de ligger på You Tube er de jo ikke så private som de skulle have været, så derfor har vi privatiseret dem så de kun kan  ses af dem som har linket til dem. De vil blive slettet fra You Tube igen efter påske når Mette har set dem.

Film på blog el. studienet ?

Jeg kan se at der er nogen som lægger en hel masse film omkring vores feltarb. ud på bloggen. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg har forstået at aftalen var, vi skulle lægge disse filmklip ud på studienet og ikke på bloggen. Er det kun mig som ikke har forstået det sådan ????

Livet



Der var engang et ældre ægtepar....Hver 85 år gammel og gift i 60 år




De var ikke millionærer, men de levede godt, fordi de havde sparet på pengene.




De var sunde og friske, til trods for deres høje alder. Dette skyldtes at de altid insisterede på at spise sund og nærende mad.




Desuden motionerede de dagligt.



En skæbnesvanger dag, kunne det sunde liv ikke redde dem. På en ferietur styrtede deres fly ned.

Og de kom direkte til himmelen.

Ved ankomsten til paradis blev de modtaget af Skt. Peter.

Han tog dem med til en luksuriøs villa, udstyret med vidunderlige møbler, og et køkken med de mest moderne apparater. En tjener stod til deres rådighed døgnet rundt...De var måløse.
Peter sagde til dem:"velkommen til himmelen, dette hus tilhører nu jer"

Den gamle spurgte så Skt. Peter, hvor meget skal vi betale for dette.
Intet svarede Skt. Peter, i har levet som gud ønskede det og dette er jeres belønning.

Den gamle mand kiggede ud af vinduet og så en førsteklasses golfbane, som han aldrig havde set magen.
Hvad koster det at spille her spurgte han Skt. Peter.
Skt. Peter svarede, vi er i himmelen og alt er gratis.



Derefter kom de til golfklubbens restaurant, og så et dækket bord med alt slags mad. Alt godt fra havet, kød, eksotiske desserter og forskellige slags drikkevarer.
Lad være at spørge sagde Skt. Peter, alt er gratis.



Den gamle mand så lidt nervøs ud og kiggede på sin kone imens han spurgte Skt. Peter.
Hvor er diætmaden - uden fedt og uden kolesterol?
Og hvor er det koffeinfri kaffe?
Skt. Peter svarede at det bedste af alt var at man her kan spise alt det man gerne vil, uden at blive tyk eller syg.
Dette er jo himmelen!!

Siger du til mig at jeg dagligt skal løbe spurgte manden.
Kun hvis du selv ønsker det svarede Skt. Peter.
Behøver jeg heller ikke at spise sukker og saltfri mad??
Og kan jeg drikke de øl jeg vil??
Selvfølgelig svarede Skt. Peter.
Her kan man spise og drikke alt hvad man ønsker!!

Den gamle mand kiggede arrigt på sin kone og sagde
Uden dig og dine fordømte vitaminer og fuldkorn, så kunne vi have været her allerede for 10 år siden!!!

Jeg er øm

Ingen tvivl om at jeg har godt af motion og i den grad trænger til det, men jeg er og bliver ALDRIG  til hverken boldspil eller salatblade. Jeg er efter dagens motion i Dronningborg hallen godt øm i mine ben(og det har uden tvivl været godt for mig):-) Men jeg må konstatere, at jeg er til motorsport, kampsport, store røde bøffer og godt gammeldags mormor mad, med tyk sovs. Så sundhed eller ej, det er disse sidste nævnte ting der giver mig livskvalitet. Men heldigvis er vi alle forskellige. Nogen er til Idrætshaller og lugten af sved og andre er til ryttergårde med lugten af brændt gummi og benzin.
Min ældste datter spiller håndbold og har gjort det i mange år, så der var jo selvfølgelig en årrække hvor jeg var nød til at deltage på bænkerækkerne i diverse haller rundt i landet. Men jeg blev aldrig hende der sad og råbte og hujede, men kom til gengæld til, rigtig mange gange at klappe, når modstanderne lavede mål ups ups!!!.  Det eneste jeg brød mig om i disse år var når kampen var færdig og alle de andre kom og lykkeønskede mig med min datter, fordi hun som regel var den der scorede flest mål. Nu er hun heldigvis nået den alder hvor jeg ikke pligtskyldig behøver at sidde i en sved stinkende hal.
Jeg ville gerne hvis der kunne tages mange flere sportsgrene ind i eksempelvis skolerne, da det som oftest ender med at mange idrætstimer er ren boldspil. Der findes typer ligesom mig og hvor er det synd for mange at de bliver ekskluderet, fordi de ikke kan, eller fordi det ikke har deres interesse at løbe og springe efter en åndssvag bold. Nu var jeg så heldig at selv om jeg  var "boldspasser"som barn formåede jeg alligevel at være en af de "populære" uden for idrætstimerne, men det er der rigtig mange der ikke formår.
Hvorfor kan man ikke gå til trækravling, mudderkastning, stylteløb ect.
Nå jeg tror vist i har fundet ud af, at det der boldspil ikke rigtig er mig. Med al respekt for dem, som synes det er dejligt at spille bold.

Sundhedsfremme i hverdagen

Denne lære- og debatbog har fokus på sundhedsfremme i hverdagslivet.

Socialt udsattes lyst til forandring

Cliff Kaltoft og Ulrik Korff fra LVS har sammen med andre med viden på det sociale område bidraget til bogen Sundhedsfremme i hverdagen få mennesker du møder til at vokse. Med bidraget "Socialt udsattes lyst til forandring" fortælles bl.a. om værestedets vigtighed og nødvendighed, om idræt som redskab i det sociale arbejde og om, hvordan tingene lykkes, når man tror på, at socialt udsatte rummer både ressourcer og potentiale.
Bogen beskæftiger sig bredt med sundhedsfremme i hverdagen i forskellige kontekster og sætter flg. spørgsmål i spil: Hvad gør børn, unge og voksne, når der tales om sundhed?  Hvad gør kommunerne for at fremme sundhed i befolkningen? Hvad gør skolen? Kan kronisk syge mennesker lære at leve med deres sygdom, og er det sundhedsfremme man arbejder med? Hvad sætter den praktiserende læge i værk?
Bogen er opdelt i tre, hvor begreberne sundhedsfremme og sundhed diskuteres i første del, mens anden del består af ti forskellige kapitler, der hver især behandler sundhedsfremme i praksis i forhold til forskellige målgrupper. I sidste del drages der paralleller mellem de ti kapitler for at finde svar på, hvad de sunde kan, og hvor de har det fra.
http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788762809772.aspx 

Tjoh

Lovgivning § 104 tilbud

Aktivitets- og samværstilbud efter § 104

Serviceloven § 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

231. Aktivitets- og samværstilbud har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod personer med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Tilbuddet kan medvirke til, at de forskellige målgrupper, som tilbuddet retter sig mod, kan få mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, og hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Aktivitets- og samværstilbud kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling.

 

232. Der er tale om en videreførelse af de indtil kommunalreformen gældende regler i lov om social service § 88. Med kommunalreformen er det fulde ansvar for at sikre aktivitets- og samværstilbud overgået til kommunerne. Kommunalreformen ændrer intet i forhold til borgernes rettigheder til disse tilbud. I det omfang kommunen ikke driver tilbud der tilgodeser de i loven nævnte målgrupper skal den sikre, at de pågældende får adgang til et regionalt tilbud eller til et tilbud i andre kommuner.

 

233. Der kan både være tale om tilbud med visitation og åbne tilbud uden visitation. Tilbud med visitation vil typisk være tilbud til personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, mens tilbud til personer med særlige sociale problemer ofte vil være tilbud uden visitation. I mange aktivitets- og samværstilbud tilrettelægges aktiviteter af sundhedsfremmende karakter, støtte til at komme i beskæftigelse og aktiviteter med et idrætsmæssigt indhold. Aktivitets- og samværstilbud tilbydes i praksis under mange betegnelser, hvor væresteder, sociale caféer, varmestuer, daghjem, klubber, Fountain House er nogle af de almindeligste. Andre indgår som en del af tilbuddet på boformer, herunder forsorgshjem.

 

234. Det enkelte tilbud kan indholdsmæssigt indrettes således, at de imødekommer bestemte målgruppers behov. I tilbud for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan der være behov for at yde aktiverende støtte og omsorg, herunder træning i almindelige daglige levefunktioner (ADL - træning), sprogstimulation og lystbetonede aktiviteter. Bl.a. sansestimulerende aktiviteter kan medvirke til at give tryghed og være en aktivitet som forbedrer kommunikation, valgmuligheder og medindflydelse.

 

235. For andre grupper kan det centrale være rene omsorgsmæssige foranstaltninger såsom mad, kaffe, vask, uddeling af tøj, rådgivning og socialt samvær, hvor der ikke stilles andre krav, end at personen kan møde frem og overholde almindelige forholdsregler for tilbuddet. Men tilbuddet kan også bestå i noget mere aktiverende, såsom udflugter, idrætsaktiviteter, fritidstilbud i form af film, foredrag, daghøjskolelignende tilbud, sundhedstilbud og involvering i samfundsspørgsmål og brugerorganiseringer. Særligt for kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere med massive og omfattende problemer ud over ledighed kan der etableres sådanne mere aktiverende tilbud. Formålet hermed er først og fremmest at forbedre livskvaliteten og medvirke til at forebygge udviklingen af yderligere sociale problemer og i sidste ende sociale udstødelse.

 

236. Der kan i tilknytning til et aktivitets- og samværstilbud etableres forskellige former for beskæftigelsesforløb og aktiveringsaktiviteter, hvor det langsigtede perspektiv kan være at fastholde et mål om en tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom det ikke umiddelbart kan forekomme realistisk for nogle persongrupper. Da et aktivitets- og samværstilbud ikke direkte har som formål at kvalificere til arbejdsmarkedet, kan tilbudet ikke træde i stedet for et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er imidlertid intet til hinder for, at der i tilknytning til et aktivitets- og samværstilbud kan etableres beskyttet beskæftigelse eller særlige beskæftigelsesforløb efter servicelovens § 103.

 

237. I forbindelse med aktivitets og samværstilbuddene kan der også etableres forskellige aktiviteter såsom efterbehandling af alkohol- og stofmisbrugere, rådgivning og opsøgende virksomhed og særlige undervisningstilbud, herunder specialundervisning efter Undervisningsministeriets regler. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at knytte støtte- og kontaktpersonordninger til aktivitets- og samværstilbud. Der er i Vejledning nr. 5 til serviceloven nærmere vejledning om støtte- og kontaktpersonordninger. Der kan også etableres mindre aktivitets- og samværstilbud uden almindelige bygningsmæssige rammer for grupper, der ikke har behov for alt for faste rammer, ligesom der også kan oprettes døgnåbne tilbud med mulighed for nødovernatning.

 

238. Tilbuddet kan etableres og drives af en kommune, en region eller en privat organisation, herunder frivillige organisationer. Det kan være hensigtsmæssigt at knytte frivillig indsats til tilbuddene, som kan give mulighed for brugerne til på et tidspunkt at medvirke som frivillige. Kommunen skal, jf. § 16, sørge for at brugerne får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddet. Tilbuddet kan opmuntre til etablering af en brugerforening eller organisering på det enkelte sted og på tværs af tilbuddene. 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20733

De små skridts metode som ePaper

Inspirerende og lettilgængelig beskrivelse af værestedernes metode. Bogen giver et grundigt indblik i Værestedstanken, værestedernes mangfoldighed og Landsforeningen af Væresteders arbejde. Desuden er bogen smukt illustreret med Ulrik Jantzens billeder fra forskellige væresteder.

http://www.vaeresteder.dk/Publikationer/De-sm%C3%A5-skridts-metode.aspxI

Livets gang

Så kom dagen hvor jeg igen startede på job, efter 7 mdrs. sygemelding. Dejlig dag, men hvor kan der dog nå at ske meget på 7 mdr. Min stilling eksisterer ikke mere, men heldigt for mig at jeg var den første ansatte i afdelingen, så jeg hører under en anden § og skal ikke overgå til en kæmpe afd. på kommunen.Så jeg er startet på en anden afd. i institutionen og alle, både personale og beboere har taget SÅ godt imod mig. Hvor kan man da bare være heldig indimellem. Det er her man skal huske at stoppe op og takke for alt det gode der også sker i ens liv. Mindre godt var det at få et vide at 2 af mine gl. brugere er døde siden jeg var der sidst. Den ene, en ganske ung, køn og dejlig kvinde, som efter lang tids kamp endelig havde fået tilkendt sin førtidspension, og fået det perfekte sted at bo. Jeg og efterfølgende mine kollegaer har kæmpet meget længe omkring den pension, for at fratage hende det pres som aktiverings afdelingen konstant lagde på hende, om beskæftigelse som hun ikke magtede. Hvis hun fik tilkendt pension, ville hun dermed også have råd til at bo det perfekte sted for lige netop hende. Det hele lykkedes til sidst og alle var glade, men trist hun kun skulle opleve glæden i ganske få måneder. Så er det jeg tænker var det alligevel bedre at have ladet hende blive på kontanthjælp, idet at det måske er de mange ekstra penge der har slået hende ihjel, idet hun har haft råd til at drikke 2-3 gange så meget som før. Hvad er her det sundeste og hvad er her bedst livskvalitet.???

Klogt udsagn

Klogt udsagn af den polske professor Zygmunt Baumann.:"For mig afhænger et samfunds kvalitet af den livskvalitet, de svageste i samfundet har." 

SKB

Didaktisk relationsmodel

 

Læringsforudsætninger :

Vi skal tage hensyn til medlemmernes psykiske, sociale og fysiske tilstand. De aktiviteter vi laver, må altså ikke være for hårde fysisk, men heller ikke være for grænseoverskridende.

Rammer:

En af de væsentligste rammefaktorer i vores feltarbejde er, at det er mennesker med psykiske og sociale problemer vi skal arbejde med og det skal i høj grad tages i betragtning.

Derfor vil vi tage på besøg på ”Den grønne gren” nogle gange inden selve dagen for vores feltarbejde, for at medlemmerne kan lære os lidt at kende og måske skabe lidt relationer. Dette håber vi vil gøre at alle parter får mere ud af vores feltarbejde.

De fysiske rammer er et værested for mennesker med psykiske og sociale problemer. Vi skal lave vores aktivitet med medlemmerne af værestedet i det de kalder "Galleriet".

Mål :

Vores mål med feltarbejdet er at medlemmerne får en god dag, at vi oplever at de får grinet og at de synes de har hygget sig i hinandens og vores selskab. Desuden håber vi, gennem vores aktiviteter i feltarbejdet, at være med til at fremme det sociale fællesskab og følelsen af sammenhæng og dermed øge livskvaliteten.

Indhold :

Det er vores idé at lave en koreografi, baseret på dans og zumba, som vi vil lære medlemmerne.

Arbejdsprocessen :

Under vores prøveforløb inden uge 17, vil vi fokusere på om medlemmerne følger med og har det sjovt. Hvis dette ikke er tilfældet vil vi til uge 17, selvfølgelig lave om på vores koreografi.

Evaluering :

Vi vil efter vores feltarbejde i uge 17 lave en evaluering af vores aktivitet ved at tale med medlemmerne og evt.  lave et spørgeskema, som vi vil bede dem svare på.

Indsendt af Aygül, Pia og Ditte

Flere børn har fedt i leveren

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/02/23/152735.htm

Optagelse til vores feltarbejde

Ditte, Aygül og jeg var igår på besøg på det sted, hvor vi havde tænkt at udføre vores feltarbejde. Det gik rigtig godt og vi måtte gerne komme, men da vi nævnte at der skulle filmes, fik vi det svar, at så skulle vi ikke regne med at der var nogen som ville deltage. Jeg stiller mig stadig undrende overfor at vi er blevet pålagt at filme feltarbejdsdagen, idet at de fleste inden for vores specialiseringsområde ikke ønsker at blive filmet( ihvertfald voksne). Måske vil de fleste børn gerne filmes, både inden for normalområdet og specialområdet, men det kræver stadigvæk samtykke af både institutionen, samt forældrene. Vi kunne også i vores gruppe vælge at lave feltarbejde med børn med sociale problemer, men jeg vil personligt føle det meget uetisk at filme dem. Jeg tror for den sags skyld slet ikke, at vi nogen steder inden for vores specialiseringsområde får lov til at filme. Noget som mange institutioner måske ikke engang ved, er at vi hvis vi skal filme så SKALvi bruge istitutionens kamera til at filme med. Vi må IKKE bruge vores egne. Det må man ihvertfald ikke i Randers kommune. Jeg ved ikke om der er andre der står med samme problemstilling, men for os bliver det både vanskeligt og (for mit eget vedkommende uetisk), at opfylde den del af feltarbejdet.

SKB Gruppeopgave

Gruppe: Aygül, Liselotte, Ditte og Pia

Vi fik af Susanne en opgave, hvor vi skulle finde et eksempel på forebyggelse af sygdom og et på sundhedsfremme.

Forebyggelse:
Eksempel

En klub for mennesker med psykiske problemer, hvor man vælger at ringe til brugerne, for at høre om de har det godt, og om de kommer i klubben. Dette forebygger forværrelse af depression og af sociale problemer.

Målgruppen her er mennesker med psykiske problemer. Midlet er dialog og opringning, målet er trivsel, livsmod og livskvalitet.

Her har vi brugt det humanistiske videnskabsperspektiv.

Sundhedsfremme:
Eksempel

Samme målgruppe, samme sted. Her finder man ud af i dialog med brugerne, hvad der skal laves og sælges af mad.

Målgruppen samme som ovenfor, midlet er dialog og oplysning om kost, målet er at brugerne får varieret og forholdsvis sund kost.

Her har vi brugt det humanistiske og måske også lidt det samfundsmæssige videnskabsperspektiv.

WHO’s definition af sundhed:

Sundhed er en tilstand af total fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed.

Det brede positive sundhedsbegreb:

Man fokuserer på fravær af sygdom og livskvalitet, livsstil og levevilkår. Det er bl.a. svært at ændre folks livsstil p.g.a deres livsvilkår.

Definition af sundhedsfremme:

Man tager hensyn til den enkeltes behov, ressourcer og ønsker. Man har dialog med den enkelte. Målet er trivsel, livsmod, livskvalitet, handlekompetencer og følelsen af sammenhæng. Her er den enkelte subjekt. Mulighedstænkning.

Definition af forebyggelse:

Oppefra og ned perspektiv. Målet er ændring af sundhedsadfærd. Midlet kan være sundhedskampagner, film osv. Her er den enkelte objekt. Risikotænkning.

Videnskabsperspektiverne:

Det naturvidenskabelige perspektiv:

Pædagogen skal have en grundlæggende viden om mennesket som biologisk organisme med fokus på mad, bevægelse, seksualitet og miljø.

Det samfundsmæssige perspektiv:

Pædagogen skal have en forståelse af sammenhængen mellem sundhed, sygelighed og samfund, og i særdeleshed en viden om forståelse af institutionernes rolle i den forbindelse.

Det humanistiske perspektiv:

I et humanistisk perspektiv handler sundhed om mening og mestring. Det betyder at lytte til den enkelte, at give dem livsmod, livsglæde og en følelse af sammenhæng.

Børn tæller kalorier



Børn helt ned til tredje klasse
 er bekymrede over, hvor mange kalorier de indtager. Foto: TV 2




Onsdag d. 23. feb. 2011 kl. 07:55 af ritzau / mikc

Det stigende fokus på fedme og sund kost har en bagside. En del børn i skolealderen er nemlig så fokuserede på at spise sundt, at det spænder ben for deres hverdag. Sådan lyder erfaringer fra sundhedsplejen i landets tre største kommuner. Det skriver metroXpress.

"Vi har børn ned i tredje klasse, der er meget kostbevidste, og som kan have meget svært ved at rumme det. Vi ser børn, der bekymrer sig meget om deres helbred, hvis de har spist noget usundt. Det kan handle om noget så uskyldigt som et stykke kage til en børnefødselsdag," siger Line Nordberg, Ledende sundhedsplejerske på Vesterbro i København til metroXpress.

Hun understreger, at der er tale om 'normalvægtige børn'. Samtidig oplyser hun, at flere børn end tidligere udvikler et ekstremt forhold til deres kost, der får dem til at tænke over hver en bid, de putter munden.

Negative konsekvenser

Både i Århus og i Odense bekræfter ledende sundhedsplejersker tendensen. De betoner vigtigheden af et fokus på sund kost, men understreger samtidig, at der er en række negative konsekvenser for børn, hvis de tror, at de skal efterleve sundhedens ABC til punkt og prikke.

"Vi skal være glade for, at de unge mennesker gerne vil tage vare på deres krop, men det må ikke kamme over, så man begynder at se ned på folk, der vejer 500 gram for meget, eller så børn udvikler anoreksi" siger Ragnhild Henriksen, leder af sundhedsplejen Syd Øst i Århus.

Lektor Karen Wistoft fra Aarhus Universitet, der forsker i børns sundhed, anslår, at '20 procent af de danske skolebørn lider af en form for kosthysteri'.

"Vi ser en stigende tendens til bekymringer om kost og udseende blandt børn. I forhold til kost, kan det resultere i angst og tristhed, hvis man føler, at man skal passe meget på med, hvad man spiser," siger Wistoft.

For nylig viste en rapport fra CEFU, at 25 procent af unge mellem 15 og 24 år har talt kalorier.

"Det står lige så grelt til blandt yngre børn," siger Wistoft.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-37607071:børn-tæller-kalorier.html

Kort skolegang er lige så farligt som tobak

Lørdag d. 19. feb. 2011 kl. 14:40 af ritzau / nabr for TV 2 Nyhederne

Har du gået under otte år i skole, så er din risiko for at blive indlagt med hjertesvigt langt større end for folk med længere uddannelse. Faktisk er det ligeså farligt for dig som forhøjet blodtryk, tobak og alkohol.

Det konkluderer et studie, som blandt andet Eva Prescott, professor og hjertelæge på Bispebjerg Hospital, står bag.

Det er det hidtil største studie, der har undersøgt sammenhængen mellem uddannelse og hjertesvigt.

"Vi har længe vidst, at personer med kort uddannelse i højere grad rammes af blodprop i hjertet og bliver hjertesyge end personer med lang uddannelse. Men, at det også slår igennem på hjertesvigt, er ny viden," siger Eva Prescott.

Har fulgt 18.616 danskere i 30 år

Hjertelæger fra Bispebjerg Hospital har fulgt 18.616 raske danskere i mere end 30 år fra 1976 til 2007. Ingen af dem var ramt af en hjerte-kar-sygdom. De blev inddelt i tre grupper ud fra deres uddannelsesniveau.

Den ene gruppe havde mindre end otte års skolegang, den anden mellem 8-10 år, mens den sidste havde mere end 10-års uddannelse på bagen.

10 års uddannelse = lavere risiko for hjertesvigt

Forskerne undersøgte hjertet hos tilfældigt udvalgte personer fra de tre grupper
Forskerne målte pumpefunktionen i venstre ventrikel. Den gruppe af personer, der havde mere end 10 års uddannelse, havde 39 procent lavere risiko for at blive ramt af hjertesvigt end gruppen af personer, der havde mindre end 8 års skolegang.
"Vi målte en dårligere pumpefunktion og opdagede på dette tidlige tidspunkt forandringer i hjertet på ellers raske mennesker, som ikke selv kan mærke, at de er på vej til at udvikle hjertesvigt," siger Eva Prescott.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-37515827:kort-skolegang-er-lige-så-farligt-som-tobak.html

Tema 4

SKB

PÆDAGOGIK

DKK