ÆV æv æv og æv

Jeg er oprigtig  glad på Erika´s vegne med hendes graviditet og det lille nye vidunder hun venter sig. Men hvor er jeg da også meget ked af at læse på studienet, at hun ikke forventes tilbage før sidst i 2012. Dette betyder jo, at vi når at blive færdige inden da.


 Ikke at forklejne andre søde og dygtige lærere,som nok skal få os igennem vores sidste tid på seminariet. Men jeg synes det er lidt hårdt, at først mister vi Birthe som vores faste lærer og nu mister vi så også Erika.

Kulturmøder

Aygül og jeg har her i aften været rundt ved 2 familer for at lave interview, dels en tyrkisk og dels en bosnisk. Jeg oplevde en meget stor gæstfrihed begge steder. En gæstfrihed som man ikke ser på samme måde i Danmark. Det sidste sted vi var, havde jeg egentlig takket nej til at vi skulle have noget bagefter interviewet, indtil jeg så at det var disket op med alverdens ting til os. Jeg fik rettet mine udtalelser og sagde,  at vi da også lige kunne blive et lille stykke tid. Jeg var egentlig prop mæt fra det første sted vi havde været, men det slog mig, at det jo i deres kultur er uhøfligt at takke nej, så Pia måtte proppe i sig endnu engang. Hun har jo også så godt af det ;-)) or not.
Men vi fik lavet 4 gode interview, som på én måde lignede hinanden og så alligevel var meget forskellige.

Det første sted vi interviewede var der en tidligere svigerdatter på besøg med barnebarnet. Den tidligere svigerdatter er dansker, og hende og deres søn gik fra hinanden for 2½ år siden. Men hun kommer stadig hos familien næsten dagligt som en "datter", trods det at hun har ny kæreste. Jeg fik en spændende snak med hende og hun fortalte bl.a. at selv om de var skilt, så  havde hun taget alt det gode fra begge kulturer ind i hendes og datterens liv.

2 gode dage

Ovenpå temmelig meget frustration og forvirring, har vi haft et par rigtig dejlige dage sammen med Margrethe, som har ofret en del fri dage på os. Det var dejligt at vi endelig fik lidt ro på, og nu føler os nogenlunde klar til at gå til eksamen, samt gå efteråret i møde. Tak for det;-))

Synes vi trænger til lidt Hoptimisme

Hoptimisterne er glade og sjove, de skaber glæde, grin og optimisme omkring sig. Placer en hoptimist i dit hjem og mærk selv effekten. …

Håber vi bliver pædagoger

Midt i al denne HURLUMHEJ, ROD, VASKE HÆNDER osv. kan jeg ikke lade være med ind imellem at spekulere på om vi nogensinde bliver færdig uddannet. Sjældent har jeg oplevet noget så frustrerende. Jeg kan huske at vi allerede på første år følte os som "forsøgs merit holdet fra Randers", MEN det var da INTET i forhold til, hvad vi efterhånden oplever, el. ikke oplever. Jeg håber, ønsker og beder for at det lykkes for os alle at komme igennem. Vi ses forhåbentligt på mandag, med mindre vi bliver glemt el.nogen ikke kan finde rundt i det nye Campus, ja der kan jo ske så meget.

Poverty walk

Du kan stadig nå det.....Spændende initiativ

Aarhus: Aarhus fik i dag en ny og noget speciel turistattraktion. Byens hjemløse inviterede på en guidet tur rundt i byens misbrugsmiljø.

Turen som kaldes en poverty walk, byder også på nogen af de menneskelige historier, der ligger bag tilværelsen som hjemløs.

Det er de hjemløse selv, der står bag arrangementet og formålet er at synliggøre, at Aarhus har mennesker, der lever på gaden.

Rundvisningerne foregår hver onsdag - hele august.

Man kan skrive og melde sig til på mailadressen:

pw.aarhus@gmail.com

Eller ringe og melde sig til på telefon: 41 85 63 20.

http://www.tv2oj.dk/artikel/75234:Aarhus--Hjemloese-som-guider?rss

Kiss

Klik på billedet

Den svære ret

Det kræver mod at råbe op om problematiske vilkår, når der er lavvande i kassen og udsigt til fyringer. Men er det ok?

Dette nummer af Socialpædagogen har valgt at tage et væsentligt og meget svært tema op, nemlig ytringsfrihed. Hvad må og kan man som fagperson fortælle offentligheden. Hvornår er det i orden at råbe op om oplevelser, man finder uacceptable. Hvor går grænserne. Hvad må man, og hvad skal man. Alt sammen vigtigt at vide. Ikke mindst i en tid, hvor vores område bliver beskåret så drastisk og mange af vores medlemmer oplever, at der bliver givet køb på faglighed og anstændighed.
Ingen af os er vel grundlæggende uenige i, at ytringsfrihed er en af de helt basale rettigheder i et demokrati, og noget af det, der gør vores samfund godt og stærkt. Man kan med nogen ret sige, at ytringsfrihed især er vigtig for mindretallene i samfundet. Og da vi på mange måder fungerer som stemme for nogle af samfundets allersvageste grupper, så har vi en særlig rolle, når det handler om at gøre opmærksom på, hvis de grupper, vi som socialpædagoger tager os af, ikke bliver behandlet som de bør. Eller har vi?
Det er et svært dilemma, som artiklerne her i bladet også tager fat på. En række tillidsrepræsentanter fortæller for eksempel, hvordan det er blevet sværere at samle mod til at sige fra offentligt. En udtrykker det sådan: ‘Holdningen til at ytre sig er på kort tid vendt 180 grader. Mange socialpædagoger er blevet både frustrerede og bange for de store nedskæringer og de mange afskedigelser. De skal ikke risikere noget og holder så hellere lav profil’.
Det er en trist udvikling. Men forståelig. For det kræver mod at råbe op om problematiske vilkår, når der er lavvande i kassen og udsigt til fyringer. Men er det ok? Har vi som socialpædagoger ikke en særlig pligt til at sige til, hvis vi ser eller oplever ting, der ikke er i orden. Både i forhold til arbejdsvilkårene for os og kollegerne. Og i forhold til de borgere, vi arbejder med. Burde vi ikke være sikret af vores ytringsfrihed, så vi trygt kan sige til eller fra. Og hvad skal der til for at sikre, at man føler sig tilstrækkelig sikker og tryg ved at ytre sig? Er det nok at kende de formelle rammer for, hvad man må, kan og skal. Eller burde arbejdsgiverne pålægges et større ansvar – eller forpligtes til at sikre, at ansatte ikke kan trues på job eller andet, hvis de bruger deres grundlovssikrede ret til at ytre sig?
Kort sagt er det et dilemmafyldt tema. Men desto mere væsentligt er det, at vi tager debatten. Både her i spalterne, og at I tager den sammen med kollegerne, jeres tillidsrepræsentant og jeres leder. En ide kunne også være at tage diskussionen op i hoved-MED, og eventuelt udarbejde lokale retningsliner for området – og helst på et tidspunkt, hvor der ikke er en aktuel konflikt.
God debatlyst!
http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2011/16-2011/Kommentar-Den-svaere-ret.aspx