mandag den 28. februar 2011
Pædagogisk tænker, Paulo Freire
Vi har i vores gruppe tænkt os at skrive om Paulo Freire og vil gerne vide om det kan godkendes?
torsdag den 24. februar 2011
onsdag den 23. februar 2011
Optagelse til vores feltarbejde
Ditte, Aygül og jeg var igår på besøg på det sted, hvor vi havde tænkt at udføre vores feltarbejde. Det gik rigtig godt og vi måtte gerne komme, men da vi nævnte at der skulle filmes, fik vi det svar, at så skulle vi ikke regne med at der var nogen som ville deltage. Jeg stiller mig stadig undrende overfor at vi er blevet pålagt at filme feltarbejdsdagen, idet at de fleste inden for vores specialiseringsområde ikke ønsker at blive filmet( ihvertfald voksne). Måske vil de fleste børn gerne filmes, både inden for normalområdet og specialområdet, men det kræver stadigvæk samtykke af både institutionen, samt forældrene. Vi kunne også i vores gruppe vælge at lave feltarbejde med børn med sociale problemer, men jeg vil personligt føle det meget uetisk at filme dem. Jeg tror for den sags skyld slet ikke, at vi nogen steder inden for vores specialiseringsområde får lov til at filme. Noget som mange institutioner måske ikke engang ved, er at vi hvis vi skal filme så SKALvi bruge istitutionens kamera til at filme med. Vi må IKKE bruge vores egne. Det må man ihvertfald ikke i Randers kommune. Jeg ved ikke om der er andre der står med samme problemstilling, men for os bliver det både vanskeligt og (for mit eget vedkommende uetisk), at opfylde den del af feltarbejdet.
SKB Gruppeopgave
Gruppe: Aygül, Liselotte, Ditte og Pia
Vi fik af Susanne en opgave, hvor vi skulle finde et eksempel på forebyggelse af sygdom og et på sundhedsfremme.
Forebyggelse:
Eksempel
En klub for mennesker med psykiske problemer, hvor man vælger at ringe til brugerne, for at høre om de har det godt, og om de kommer i klubben. Dette forebygger forværrelse af depression og af sociale problemer.
Målgruppen her er mennesker med psykiske problemer. Midlet er dialog og opringning, målet er trivsel, livsmod og livskvalitet.
Her har vi brugt det humanistiske videnskabsperspektiv.
Sundhedsfremme:
Eksempel
Samme målgruppe, samme sted. Her finder man ud af i dialog med brugerne, hvad der skal laves og sælges af mad.
Målgruppen samme som ovenfor, midlet er dialog og oplysning om kost, målet er at brugerne får varieret og forholdsvis sund kost.
Her har vi brugt det humanistiske og måske også lidt det samfundsmæssige videnskabsperspektiv.
WHO’s definition af sundhed:
Sundhed er en tilstand af total fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed.
Det brede positive sundhedsbegreb:
Man fokuserer på fravær af sygdom og livskvalitet, livsstil og levevilkår. Det er bl.a. svært at ændre folks livsstil p.g.a deres livsvilkår.
Definition af sundhedsfremme:
Man tager hensyn til den enkeltes behov, ressourcer og ønsker. Man har dialog med den enkelte. Målet er trivsel, livsmod, livskvalitet, handlekompetencer og følelsen af sammenhæng. Her er den enkelte subjekt. Mulighedstænkning.
Definition af forebyggelse:
Oppefra og ned perspektiv. Målet er ændring af sundhedsadfærd. Midlet kan være sundhedskampagner, film osv. Her er den enkelte objekt. Risikotænkning.
Videnskabsperspektiverne:
Det naturvidenskabelige perspektiv:
Pædagogen skal have en grundlæggende viden om mennesket som biologisk organisme med fokus på mad, bevægelse, seksualitet og miljø.
Det samfundsmæssige perspektiv:
Pædagogen skal have en forståelse af sammenhængen mellem sundhed, sygelighed og samfund, og i særdeleshed en viden om forståelse af institutionernes rolle i den forbindelse.
Det humanistiske perspektiv:
I et humanistisk perspektiv handler sundhed om mening og mestring. Det betyder at lytte til den enkelte, at give dem livsmod, livsglæde og en følelse af sammenhæng.
Vi fik af Susanne en opgave, hvor vi skulle finde et eksempel på forebyggelse af sygdom og et på sundhedsfremme.
Forebyggelse:
Eksempel
En klub for mennesker med psykiske problemer, hvor man vælger at ringe til brugerne, for at høre om de har det godt, og om de kommer i klubben. Dette forebygger forværrelse af depression og af sociale problemer.
Målgruppen her er mennesker med psykiske problemer. Midlet er dialog og opringning, målet er trivsel, livsmod og livskvalitet.
Her har vi brugt det humanistiske videnskabsperspektiv.
Sundhedsfremme:
Eksempel
Samme målgruppe, samme sted. Her finder man ud af i dialog med brugerne, hvad der skal laves og sælges af mad.
Målgruppen samme som ovenfor, midlet er dialog og oplysning om kost, målet er at brugerne får varieret og forholdsvis sund kost.
Her har vi brugt det humanistiske og måske også lidt det samfundsmæssige videnskabsperspektiv.
WHO’s definition af sundhed:
Sundhed er en tilstand af total fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed.
Det brede positive sundhedsbegreb:
Man fokuserer på fravær af sygdom og livskvalitet, livsstil og levevilkår. Det er bl.a. svært at ændre folks livsstil p.g.a deres livsvilkår.
Definition af sundhedsfremme:
Man tager hensyn til den enkeltes behov, ressourcer og ønsker. Man har dialog med den enkelte. Målet er trivsel, livsmod, livskvalitet, handlekompetencer og følelsen af sammenhæng. Her er den enkelte subjekt. Mulighedstænkning.
Definition af forebyggelse:
Oppefra og ned perspektiv. Målet er ændring af sundhedsadfærd. Midlet kan være sundhedskampagner, film osv. Her er den enkelte objekt. Risikotænkning.
Videnskabsperspektiverne:
Det naturvidenskabelige perspektiv:
Pædagogen skal have en grundlæggende viden om mennesket som biologisk organisme med fokus på mad, bevægelse, seksualitet og miljø.
Det samfundsmæssige perspektiv:
Pædagogen skal have en forståelse af sammenhængen mellem sundhed, sygelighed og samfund, og i særdeleshed en viden om forståelse af institutionernes rolle i den forbindelse.
Det humanistiske perspektiv:
I et humanistisk perspektiv handler sundhed om mening og mestring. Det betyder at lytte til den enkelte, at give dem livsmod, livsglæde og en følelse af sammenhæng.
Børn tæller kalorier
Onsdag d. 23. feb. 2011 kl. 07:55
Det stigende fokus på fedme og sund kost har en bagside. En del børn i skolealderen er nemlig så fokuserede på at spise sundt, at det spænder ben for deres hverdag. Sådan lyder erfaringer fra sundhedsplejen i landets tre største kommuner. Det skriver metroXpress.
"Vi har børn ned i tredje klasse, der er meget kostbevidste, og som kan have meget svært ved at rumme det. Vi ser børn, der bekymrer sig meget om deres helbred, hvis de har spist noget usundt. Det kan handle om noget så uskyldigt som et stykke kage til en børnefødselsdag," siger Line Nordberg, Ledende sundhedsplejerske på Vesterbro i København til metroXpress.
Hun understreger, at der er tale om 'normalvægtige børn'. Samtidig oplyser hun, at flere børn end tidligere udvikler et ekstremt forhold til deres kost, der får dem til at tænke over hver en bid, de putter munden.
Negative konsekvenser
Både i Århus og i Odense bekræfter ledende sundhedsplejersker tendensen. De betoner vigtigheden af et fokus på sund kost, men understreger samtidig, at der er en række negative konsekvenser for børn, hvis de tror, at de skal efterleve sundhedens ABC til punkt og prikke.
"Vi skal være glade for, at de unge mennesker gerne vil tage vare på deres krop, men det må ikke kamme over, så man begynder at se ned på folk, der vejer 500 gram for meget, eller så børn udvikler anoreksi" siger Ragnhild Henriksen, leder af sundhedsplejen Syd Øst i Århus.
Lektor Karen Wistoft fra Aarhus Universitet, der forsker i børns sundhed, anslår, at '20 procent af de danske skolebørn lider af en form for kosthysteri'.
"Vi ser en stigende tendens til bekymringer om kost og udseende blandt børn. I forhold til kost, kan det resultere i angst og tristhed, hvis man føler, at man skal passe meget på med, hvad man spiser," siger Wistoft.
For nylig viste en rapport fra CEFU, at 25 procent af unge mellem 15 og 24 år har talt kalorier.
"Det står lige så grelt til blandt yngre børn," siger Wistoft.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-37607071:børn-tæller-kalorier.html
 |
Børn helt ned til tredje klasse er bekymrede over, hvor mange kalorier de indtager. Foto: TV 2 |
Onsdag d. 23. feb. 2011 kl. 07:55
Det stigende fokus på fedme og sund kost har en bagside. En del børn i skolealderen er nemlig så fokuserede på at spise sundt, at det spænder ben for deres hverdag. Sådan lyder erfaringer fra sundhedsplejen i landets tre største kommuner. Det skriver metroXpress.
"Vi har børn ned i tredje klasse, der er meget kostbevidste, og som kan have meget svært ved at rumme det. Vi ser børn, der bekymrer sig meget om deres helbred, hvis de har spist noget usundt. Det kan handle om noget så uskyldigt som et stykke kage til en børnefødselsdag," siger Line Nordberg, Ledende sundhedsplejerske på Vesterbro i København til metroXpress.
Hun understreger, at der er tale om 'normalvægtige børn'. Samtidig oplyser hun, at flere børn end tidligere udvikler et ekstremt forhold til deres kost, der får dem til at tænke over hver en bid, de putter munden.
Negative konsekvenser
Både i Århus og i Odense bekræfter ledende sundhedsplejersker tendensen. De betoner vigtigheden af et fokus på sund kost, men understreger samtidig, at der er en række negative konsekvenser for børn, hvis de tror, at de skal efterleve sundhedens ABC til punkt og prikke.
"Vi skal være glade for, at de unge mennesker gerne vil tage vare på deres krop, men det må ikke kamme over, så man begynder at se ned på folk, der vejer 500 gram for meget, eller så børn udvikler anoreksi" siger Ragnhild Henriksen, leder af sundhedsplejen Syd Øst i Århus.
Lektor Karen Wistoft fra Aarhus Universitet, der forsker i børns sundhed, anslår, at '20 procent af de danske skolebørn lider af en form for kosthysteri'.
"Vi ser en stigende tendens til bekymringer om kost og udseende blandt børn. I forhold til kost, kan det resultere i angst og tristhed, hvis man føler, at man skal passe meget på med, hvad man spiser," siger Wistoft.
For nylig viste en rapport fra CEFU, at 25 procent af unge mellem 15 og 24 år har talt kalorier.
"Det står lige så grelt til blandt yngre børn," siger Wistoft.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-37607071:børn-tæller-kalorier.html
søndag den 20. februar 2011
Kort skolegang er lige så farligt som tobak
Lørdag d. 19. feb. 2011 kl. 14:40
Har du gået under otte år i skole, så er din risiko for at blive indlagt med hjertesvigt langt større end for folk med længere uddannelse. Faktisk er det ligeså farligt for dig som forhøjet blodtryk, tobak og alkohol.
Det konkluderer et studie, som blandt andet Eva Prescott, professor og hjertelæge på Bispebjerg Hospital, står bag.
Det er det hidtil største studie, der har undersøgt sammenhængen mellem uddannelse og hjertesvigt.
"Vi har længe vidst, at personer med kort uddannelse i højere grad rammes af blodprop i hjertet og bliver hjertesyge end personer med lang uddannelse. Men, at det også slår igennem på hjertesvigt, er ny viden," siger Eva Prescott.
Har fulgt 18.616 danskere i 30 år
Hjertelæger fra Bispebjerg Hospital har fulgt 18.616 raske danskere i mere end 30 år fra 1976 til 2007. Ingen af dem var ramt af en hjerte-kar-sygdom. De blev inddelt i tre grupper ud fra deres uddannelsesniveau.
Den ene gruppe havde mindre end otte års skolegang, den anden mellem 8-10 år, mens den sidste havde mere end 10-års uddannelse på bagen.
10 års uddannelse = lavere risiko for hjertesvigt
Forskerne undersøgte hjertet hos tilfældigt udvalgte personer fra de tre grupper
Forskerne målte pumpefunktionen i venstre ventrikel. Den gruppe af personer, der havde mere end 10 års uddannelse, havde 39 procent lavere risiko for at blive ramt af hjertesvigt end gruppen af personer, der havde mindre end 8 års skolegang.
"Vi målte en dårligere pumpefunktion og opdagede på dette tidlige tidspunkt forandringer i hjertet på ellers raske mennesker, som ikke selv kan mærke, at de er på vej til at udvikle hjertesvigt," siger Eva Prescott.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-37515827:kort-skolegang-er-lige-så-farligt-som-tobak.html
Har du gået under otte år i skole, så er din risiko for at blive indlagt med hjertesvigt langt større end for folk med længere uddannelse. Faktisk er det ligeså farligt for dig som forhøjet blodtryk, tobak og alkohol.
Det konkluderer et studie, som blandt andet Eva Prescott, professor og hjertelæge på Bispebjerg Hospital, står bag.
Det er det hidtil største studie, der har undersøgt sammenhængen mellem uddannelse og hjertesvigt.
"Vi har længe vidst, at personer med kort uddannelse i højere grad rammes af blodprop i hjertet og bliver hjertesyge end personer med lang uddannelse. Men, at det også slår igennem på hjertesvigt, er ny viden," siger Eva Prescott.
Har fulgt 18.616 danskere i 30 år
Hjertelæger fra Bispebjerg Hospital har fulgt 18.616 raske danskere i mere end 30 år fra 1976 til 2007. Ingen af dem var ramt af en hjerte-kar-sygdom. De blev inddelt i tre grupper ud fra deres uddannelsesniveau.
Den ene gruppe havde mindre end otte års skolegang, den anden mellem 8-10 år, mens den sidste havde mere end 10-års uddannelse på bagen.
10 års uddannelse = lavere risiko for hjertesvigt
Forskerne undersøgte hjertet hos tilfældigt udvalgte personer fra de tre grupper
Forskerne målte pumpefunktionen i venstre ventrikel. Den gruppe af personer, der havde mere end 10 års uddannelse, havde 39 procent lavere risiko for at blive ramt af hjertesvigt end gruppen af personer, der havde mindre end 8 års skolegang.
"Vi målte en dårligere pumpefunktion og opdagede på dette tidlige tidspunkt forandringer i hjertet på ellers raske mennesker, som ikke selv kan mærke, at de er på vej til at udvikle hjertesvigt," siger Eva Prescott.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-37515827:kort-skolegang-er-lige-så-farligt-som-tobak.html
onsdag den 16. februar 2011
tirsdag den 15. februar 2011
God og lang dag
Vi har i dag haft en god og lang dag på seminariet, hvor vi fik en hel masse intro til vores nye tema 4. Vi afsluttede dagen sammen med Erika hvor vi gennemgik teksten, som vi havde læst om Michel Foucault. Rigtig dejligt så vi forstod den svære tekst noget bedre.
søndag den 13. februar 2011
Masser af litteratur
tirsdag den 8. februar 2011
Pusterum
Puha en omgang. Nu kan vi da få vores liv lidt tilbage for et stykke tid, inden næste eksamen. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i skole i næste uge og ikke have en eksamen hængende over hovedet. Vi ses.
Abonner på:
Opslag (Atom)