Mennesket og kommunikation samt næsehorns kommunikation

En snak fra de varme lande

Hvor rigtigt at det danske sprog er svært. Kom til at tænke på min syge moster som altid kom med en snak fra de varme lande og hun kunne snakke snakke snakke......Total rundforvirret.

Yallahrup Færgeby 3 - 100% Dansker

Børn med autisme kan få en hjælpende hånd fra mobiltelefonen

Et lille program på en smartphone kan gøre hverdagen bedre for børn med autisme.

Mobiltelefonerne i HANDS-projektet er blandt andet udstyret med små historier, der hjælper brugeren til at håndtere bestemte situationer. Et eksempel er som på billedet, hvor den lille historie starter med en illustration af konkurrence og en formaning om, at det er nødvendigt at være forberedt på muligheden for at tabe. (Foto: Emil Paulsen, Egebakken)

Ni dedikerede samarbejdspartnere, en stor EU-bevilling og en god blanding af teori og praksis er hovedingredienserne i forskningsprojektet HANDS, hvis formål har været at udnytte muligheden for interaktion mellem mennesker og moderne teknologi til at skabe en bedre hverdag for børn og unge med autisme.
Tre år efter projektets start har forskerne udviklet en mobil-applikation - et lille program til en smartphone - der udnytter den moderne teknologi til det yderste.
Det lille program på mobilen giver lærere og pædagoger mulighed for at skabe et skræddersyet undervisnings- og støtteforløb, og gør det muligt at skabe en mere tryg og velfungerende hverdag for de børn og unge, der deltager i projektet.
»Børn og unge med autisme har brug for nogle støttesystemer i deres hverdag, så de kan få en meningsfuld interaktion med andre mennesker. HANDS-applikationen tilbyder et super-individualiseret støttesystem, der kan være til stede, når undervisere og lærere ikke er det,« fortæller Morten Aagaard, der er videnskabelig assistent ved Aalborg Universitet, og en af drivkrafterne bag HANDS-projektet.

Overtalelses-teknologi

Mobilapplikationen, som HANDS-projektet drejer sig om, er udviklet ud fra den nyeste forskning inden for menneske-computer-interaktion, kombineret med en blanding af pædagogik og teori.
Teorien, som applikationen er baseret på, hedder ’persuasive technology’.
Det kan oversættes til "overtalelsesteknologi", og handler om, hvordan teknologi kan være med til at skabe adfærdsændringer.
»Persuasive technology har nogle evner til at påvirke, som mennesker ikke har. Teknologien i form af en computer eller mobil kan være til stede, når læreren ikke er der. Den fordrer ikke interaktion, som autister kan have svært ved. Den kan levere et budskab på forskellige måder; ord, billeder, video. Og så er den konsekvent og lader sig ikke påvirke,« fortæller Morten Aagaard.

Hjælp på rette tid og sted

Fakta

Persuasive Technology er udviklet af psykologen B. J. Fogg, der har skrevet teoriens ’grundbog’. Tanken er at designe teknologi, der skal ændre på menneskelig adfærd gennem motivation i form af overtalelse og social påvirkning, men ikke gennem tvang.

Morten Aagaard kommer med et eksempel.
Hvis Anders, der har autisme, har en samtale med sin terapeut mandag, og de taler om, hvordan han fornuftigt håndterer en bowlingtur på torsdag, så kan fornuften nemt være glemt torsdag til bowling. Der er altså risiko for, at Anders får et raserianfald, simpelthen fordi han glemmer de kognitive redskaber, han lærte mandag.
Men hvis en mobil med HANDS-applikationen kommer med til bowling, kan Anders’ terapeut på forhånd have indstillet mobilen, så den inden og under bowling minder ham om mandagens samtale og de redskaber, terapeuten fortalte ham om.
»Den metode, hvor teknologien giver påmindelser, kaldes prompting.
Den kan bruges til at minde Anders om hans redskaber, eller til at minde dig eller mig om at børste tænder eller rydde op i skabet,« fortæller Morten Aagaard.

Letter skifte ’fra gul til blå bus’

Mobil-applikationen giver også forældre eller lærere mulighed for at lave tidsstyring i form af en kalender, der er individuelt tilpasset.
Belønning i form af ros kan mobilen også give, hvis mobilens bruger fuldfører en opgave.
»Børn og unge med autisme kan, ligesom visse ellers normale mennesker uden en autisme-diagnose, have svært ved selv helt simple adfærdsændringer« fortæller Morgen Aagaard.

Tema

Artiklen indgår i tema om Læring

Andre artikler i temaet

• Børnehave-dansk er ikke nok for indvandrerbørn
• Terperi fremmer ikke forståelsen
• Computerspil sparker liv i læringen

»Eksempelvis  at acceptere, at de skal tage den gule bus, og ikke længere den blå.  Her har de brug for et individuelt støttesystem, og mobilen kan hjælpe dem med påmindelser, kontakt til forældre eller lærere og med belønninger,« siger Morten Aagaard.

Computeren er et trygt bekendtskab

Ved at bruge mobilteknologi tilbyder HANDS-projektet børn og unge med autisme en platform, de kender og er trygge ved.
»Børn med autisme er kendetegnet ved at have svært ved at kommunikere med andre mennesker og ved at have svært ved at aflæse følelser. Derfor kan de godt lide at tilbringe tid med computere, som er nemmere at forstå,« forklarer Morten Aagaard.
Men personer med autisme har brug for at komme ud blandt andre og have meningsfyldte interaktioner med mennesker, og her kan computeren eller mobilen, som de i forvejen er trygge ved, hjælpe dem, uddyber han.

Kræver redefinering af lærerrolle

Om nogle måneder er den treårige periode, som den store gruppe bag HANDS-projektet har sat af til deres arbejde, slut.
Morten Aagaard fortæller, at man ikke generelt kan sige, at mobil-applikationen har hjulpet alle de deltagende unge.
Det skyldes blandt andet, at der ikke kun er tale om en teknologisk innovation, men også en pædagogisk.
»Spørgsmålet er, hvor pædagogikken skal starte. Vi arbejder med generelle sociale evner, og hvis der er problemer med at et barn ikke vil gå i seng, så er det i den situation, der skal undervises. Og så sker der noget med lærerrollen, det går ud over skole eller institution og bliver til en forhandling med eleven,« siger Morten Aagaard.

Fakta

Prompting, altså små beskeder eller påmindelser på de rigtige tidspunkter, har vist sig effektivt, når almindelige mennesker for eksempel skal stoppe med at ryge. Et norsk firma tilbyder et sms-baseret støtteprogram, hvor deltagerne får sms’er på de tidspunkter, hvor det er sværest at holde sig fra cigaretterne.

Men på trods af de større krav til lærerne, har de generelt udvist et stort engagement og taget tiltagene til sig, fortæller Morten Aagaard.
»Det er bare ikke noget, man gør på et halvt år, for det er grundantagelser, der skal ændres. Når vi laver individuelt tilpassede løsninger til de autistiske unge, der forudsætter at lærerne er til stede på alle tider af døgnet, skal lærerne tilpasse det i forhold til private overvejelser, pædagogiske principper og det muliges kunst,« forklarer han.

Endnu intet kommercielt produkt

I løbet af de tre år, projektet har kørt, er det ikke lykkedes at udvikle et kommercielt produkt, og det er Morten Aagaard stadig lidt træt af.
»Vi er løbet ind i for mange praktiske problemstillinger, for eksempel startede vi med at udvikle applikationen på den nu næsten afdøde Windows mobil-platform. Vi havde heller ikke tilstrækkeligt fokus på ledelse eller forståelse for, hvad det vil sige at arbejde med et projekt, der har så mange anpartshavere,« forklarer han.
Der er dog ansatser til en mere kommerciel udnyttelse i den nærmeste fremtid.
En af partnerne i projektet, Elte University i Ungarn, har arbejdet med at tilpasse mobil-applikationen til Android-styresystemet.
»På Android er applikationen mere attraktiv for alle parter, og vi skal bygge videre på denne udvikling, når vi mødes i august og september,« fortæller Morten Aagaard.
På skolerne, der har været partnere i HANDS-projektet, arbejder lærere og elever videre med teknologien.
Morten Aagaard fortæller, der er skrevet en del forskningsartikler, som der er stor international bevågenhed omkring.
»Jeg er helt sikker på, at vi vil se mere af denne her form for teknologi i fremtiden,« slutter han.
http://videnskab.dk/kultur-samfund/born-med-autisme-kan-fa-en-hjaelpende-hand-fra-mobiltelefonen

Det danske sprog

Hvor meget koster spidsen af en jetjager?

Du kender sikkert udtrykket ”det koster spidsen af en jetjager”, der bruges i flæng, når noget er meget dyrt. Men hvor meget koster spidsen egentligt, og hvordan er denne faste vending opstået?

Et pitot-rør på et F-16-kampfly tjekkes for skader. (Foto: U.S. Air Force photo/Senior Airman Christopher Boitz)

Vores læser Monica Jørgensen undrer sig over, at vi bruger sætningen, ”det koster spidsen af en jetjager”. For hvad koster spidsen af en jetjager egentlig?

Det kryptiske svar er, at spidsen af en jetjager ”koster en hel bondegård” eller ”det hvide ud af øjnene”, hvilket egentligt er ligegyldigt, hvis man ”ikke har en rød reje”.

Men med det svar kommer vi jo ikke nærmere det egentlige problem. Hvorfor bruger vi billedlige sammenligninger, og hvordan er de opstået?

Spidsen af en jetjager er et rør

Hvis vi skal starte med at give Monica Jørgensen det kontante svar på hendes spørgsmål, så koster spidsen af en jetjager, ifølge magasinet "Flyvevåbnet",  ca. 16.000 kroner.
Ifølge Flyvevåbnet fra december 2010, så er spidsen af en jetjager faktisk ikke en spids, men et rør. Det bruges til at måle flyets hastighed. Luftmolekyler presses ind gennem det såkaldte pitotrør, og et måleudstyr ved pitotrørets bagende omregner trykket til hastighed.
Når flyet ikke er i luften, bliver pitotrøret dækket til, så fluer og andre insekter ikke kommer ind. Det vil nemlig give risiko for forkerte hastighedsmålinger, hvilket kan være katastrofalt for piloten.
Så hvis du tror at et nyt fladskærms-tv koster spidsen af en jetjager, så har du på sin vis ret.

Nye faste vendinger

Ifølge Dansk Sprognævn er både "jetjageren", "bondegården" og "det hvide ud af øjnene" nye faste vendinger i det danske sprog.
Faktisk er "det koster en bondegård" først registreret i Den Store Danske ordbog i begyndelsen af 1990'erne, mens de andre faste vendinger stadig ikke er registreret.
De faste vendinger lever ikke så lang tid i det danske sprog og erstattes hele tiden af nye.

Fakta

På dansk har vi mindst 200.000 faste vendinger, men i forhold til sprog fra andre sprogfamilier, fx austronesiske sprog (som indonesisk eller madagassisk) bruger man på germanske og romanske sprog som dansk, tysk, engelsk, fransk osv. i meget mindre grad billedlige udtryk

Alligevel arbejder Dansk Sprognævn på at få dem indført i Den Store Danske ordbog, da de er en vigtig del af den måde, vi kommunikerer med hinanden på.
De faste vendinger er variationer af samme udtryksform, som giver sproget mere kulør, og gør det mere slagkraftigt. At sige "det koster rigtigt meget" er bare lidt for kedeligt at sige, og derfor benytter vi lidt sproglig kreativitet.

De faste vendinger stammer fra…

Nogle faste vendinger har dog rødder tilbage i historien.
Den første bog om faste vendinger på dansk udkom i 1682 under titlen ”Almindelige Danske Ordsprog” af Peder Syv.
Men faktisk er mange af de faste vendinger endnu ældre.
Biblen er krydret med billedtale såsom ”at knokle i sit ansigts sved”, som vi stadig bruger i dag. Udtrykket "spidsen af en jetjager" er naturligvis ikke lige så gammel.
Oprindelsen af de faste vendinger er ifølge Henning Bergenholtz fra Center for Leksikografi ved Aarhus Universitet problematisk at få kortlagt.
Nogle faste vendinger minder meget om hinanden, og det kan være svært at finde ud af, om de stammer fra en fejlfortolkning i en oversættelse.
»I Don Quijote af Cervantes optræder sætningen "som sardiner på en snor", der let kan sammenlignes med det danske udtryk "som sild i en tønde". Om det danske ordsprog har sin oprindelse i Don Quijote er svært at sige,« forklarer Henning Bergenholtz.

Det tager en krig

I Ordbøgerne over faste vendinger forklares baggrundene for mange faste vendinger. I nogle tilfælde er forklaringerne kommet fra brugerne, som i følgende eksempel:

Spidsen af en jetjager er faktisk slet ikke så dyr endda. (Foto: Pajx)

Hvis man kigger på vendingen "det koster en krig" så er det formentligt afledt af vendingen "det tager en krig".
En af brugerne af ordbogen.com har hjulpet Henning Bergenholtz med en personlig beretning, om hvordan personen selv var med, da den faste vending blev skabt.
"Det tager en krig" - stammer fra starten af 1980'erne, hvor en mand var ansat som konstabel ved Prinsens Livregiment.
Da han på grund af et muligt angreb på nogle udefinerede Nato-mål var nødsaget til at blive på kasernen i længere tid, ringede han til sin kærestes datters arbejde, for at bede dem om at give besked til hans kærestes datter om at fortælle hans kæreste, at han var forsinket på grund omstændighederne omkring det mulige angreb.
Beskeden blev forvasket igennem de mange overleveringer, og da kæresten endelig fik beskeden, lød den således:
”Viborg Kaserne er blevet angrebet af nogle palæstinensiske partisanere, så nu tager jeg altså hjem, så jeg kan være ved telefonen, hvis der skulle ske noget alvorligt. De siger, at der bliver kæmpet i gaderne deroppe."
Da der senere blev tændt for radioen, var der ingen nyheder omkring krigen i Viborg, som øjensynligt var færdig.
Herefter opstod vendingen "det tager en krig i Viborg" om en begivenhed, der er hurtigt overstået. Bynavnet Viborg er senere fjernet, og vendingen "det tager en krig" betyder i dag, at noget faktisk går langsomt.
"Det koster en krig" er så siden hen opstået som en fast vending over noget, der er dyrt.
Videnskab.dk takker Monica Jørgensen for hendes spørgsmål, og Dansk Sprognævn og Henning Bergenholtz for deres ekspertise.
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvor-meget-koster-spidsen-af-en-jetjager

Tema 4

SKB

PÆDAGOGIK

DKK

Masser af litteratur

Vi behøver ikke lige at kede os det næste stykke tid, med al den litteratur der er lagt ind på studienet, både til DKK og Pædagogik. Men dejligt vi får det i god tid.

Undersøgelse: Økonomi og faglighed i børnesager 2010

http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/BoernOgUnge/2010-04-15-UndersoegelseOmOekonomiOgFaglighedIBoernesager.pdf

Dansk Socialrådgiverforening

Aftale med pædagog.

Ditte og jeg har foreløbig fået en aftale i stand med en pædagog, som vi skal ud og tale med på onsdag.

Interview af socialrådgiver og pædagog

Interviewspørgsmål udarbejdet af Ditte og Pia

Interview af pædagog

1. Hvad er din faggruppes primære opgaver?

2. Hvilke faggrupper samarbejder du som oftest med?

3. Hvad er dine samarbejdspartneres primære opgaver i Jeres samarbejde?

4. Hvad gør du for at få et optimalt samarbejde?

5. Hvordan oplever du kommunikationen mellem dig og sagsbehandleren, og hvilke dilemmaer støder I på?

6. Hvad tror du andre faggrupper ser som dit fags vigtigste opgaver?

7. Hvilke fordele og ulemper ser du ved det tværfaglige samarbejde?

8. Hvilke signaler reagerer du på, når du ser på et barn?


Interview af socialrådgiver

1. Hvad er din faggruppes primære opgaver?

2. Hvilke faggrupper samarbejder du som oftest med?

3. Hvad er dine samarbejdspartneres primære opgaver i Jeres samarbejde?

4. Hvad gør du for at få et optimalt samarbejde?

5. Hvordan oplever du kommunikationen mellem dig og pædagogen, og hvilke dilemmaer støder I på?

6. Hvad tror du andre faggrupper ser som dit fags vigtigste opgaver?

7. Hvilke fordele og ulemper ser du ved det tværfaglige samarbejde?

8. Hvilken uddannelse skal man have for at arbejde som sagsbehandler i familieafdelingen?

9. Hvilke signaler reagerer du på, når du ser på et barn?

Velkommen til min blog

Velkommen til alle på 09MR