Undersøgelse: Økonomi og faglighed i børnesager 2010

http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/BoernOgUnge/2010-04-15-UndersoegelseOmOekonomiOgFaglighedIBoernesager.pdf

Dansk Socialrådgiverforening

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=23957

Socialrådgiveruddannelsen

VIA University College Århus

Uddannelsen er en 3½-årig mellemlang videregående uddannelse, svarende til 210 ECTS point. Den giver titlen: Professionsbachelor som socialrådgiver – på engelsk: Bachelor of Social Work.

Arbejdsmarkedet for socialrådgivere

Socialrådgiveruddannelsen er en bred uddannelse med mange ansættelsesmuligheder. Der er i Danmark ca. 10.000 aktive socialrådgivere.

De fleste socialrådgivere er ansat i kommunerne. Mange socialrådgivere er ansat i regioner, ved staten eller i private organisationer. Nogle socialrådgivere bliver selvstændige med f.eks. konsulentopgaver efter nogle år i praksis.

Eksempler på ansættelse i kommuner og regioner

børn og familier
beskæftigelsesområdet
sygedagpenge
pensionsområdet
handicapområdet
bofællesskaber for personer med psykiske lidelser eller handicaps
integrationsområdet
døgninstitutioner
misbrugsbehandling
sygehuse
forsorgshjem
krisecentre
revalideringsinstitutioner
Eksempler på ansættelse i staten
Kriminalforsorgen
arbejdsformidlinger
statsamter
Eksempler på ansættelse i private organisationer
patientorganisationer – for eksempel Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen m.v.
beboerrådgivninger
væresteder
fagforeninger
erhvervsvirksomheder

http:///www.studweb.dk/

Socialrådgiver

Som socialrådgiver arbejder du professionelt med de sociale problemer, mennesker kan støde på gennem livet. Du skal kunne kommunikere med forskellige typer af mennesker.

På uddannelsen lærer du om socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik, organisation, økonomi, lovgivning og juridisk metode. Du skal kunne sætte dig ind i samfundsmæssige og juridiske problemstillinger og finde løsninger for den enkeltes problemer på baggrund af din viden.

Socialrådgivere arbejder primært i stat og kommune, men kan også være ansat i fx faglige organisationer. Dine arbejdsområder kan variere meget, men du vil typisk arbejde med børn, unge eller familier. Andre områder kan være integration eller inden for kriminalforsorgen.

http://www.ug.dk/uddannelser/professionsbacheloruddannelser/samfundsfagligeogoekonomiskeuddannelser/socialraadgiver.aspx

Aftale med pædagog.

Ditte og jeg har foreløbig fået en aftale i stand med en pædagog, som vi skal ud og tale med på onsdag.

Interview af socialrådgiver og pædagog

Interviewspørgsmål udarbejdet af Ditte og Pia

Interview af pædagog

1. Hvad er din faggruppes primære opgaver?

2. Hvilke faggrupper samarbejder du som oftest med?

3. Hvad er dine samarbejdspartneres primære opgaver i Jeres samarbejde?

4. Hvad gør du for at få et optimalt samarbejde?

5. Hvordan oplever du kommunikationen mellem dig og sagsbehandleren, og hvilke dilemmaer støder I på?

6. Hvad tror du andre faggrupper ser som dit fags vigtigste opgaver?

7. Hvilke fordele og ulemper ser du ved det tværfaglige samarbejde?

8. Hvilke signaler reagerer du på, når du ser på et barn?


Interview af socialrådgiver

1. Hvad er din faggruppes primære opgaver?

2. Hvilke faggrupper samarbejder du som oftest med?

3. Hvad er dine samarbejdspartneres primære opgaver i Jeres samarbejde?

4. Hvad gør du for at få et optimalt samarbejde?

5. Hvordan oplever du kommunikationen mellem dig og pædagogen, og hvilke dilemmaer støder I på?

6. Hvad tror du andre faggrupper ser som dit fags vigtigste opgaver?

7. Hvilke fordele og ulemper ser du ved det tværfaglige samarbejde?

8. Hvilken uddannelse skal man have for at arbejde som sagsbehandler i familieafdelingen?

9. Hvilke signaler reagerer du på, når du ser på et barn?

Spørgsmål fra Andy Højholdts bog som vi i gruppen Ditte-Aygül-Liselotte og Pia har diskuteret og svaret på.

(Side 63)
Hvilken betydning har overgangene i børns og unges dagligdag, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis ?
Der kræves meget af børn og unge, da de hele tiden skal omstille sig fra de forskellige tilbud/kulturer som i løbet af en dag skal være aktive i. Det er lige fra familie, skole, sfo, fritidsintersser, venner osv.
F.eks. i sfo. er der til dels selvbestemmelse og i skolen mere "kæft trit og retning"
Det er vigtigt at der er en god dialog, både med forældrene og de andre professioner og vigtigt at der ind i mellem bliver holdt tværprofessionelle møder.

Hvor opsplittet bør barndoms- og ungdomslivet være?
Det burde i det ideelle liv gå meget glidende, men det gør det ikke for alle. Det kommer an på så mange faktorer, både den unge selv og de mennesker der omgiver den unge.

Hvordan får vi viden om den betydning, som et øget samarbejde mellem de professionelle i forskellige sociale arenaer i løbet af en dag har for børnene og de unge ?
Ved at informere hinanden om barnet/den unge og holde tværfaglige møder.

Hvordan sikrer vi, at overgangene i målgruppens dag foregår støttende for målgruppen?
Kommunikationen er meget vigtig mellem det tværfaglige arbejde f.eks. lærer/pæd. og skole/sfo.
Det er vigtigt at få skabt gode relationer til barnet og støtte barnet bedst muligt i overgangene.

(Side69)
Prøv at formulere et eksempel på hvad det er for en kontrakt, børn og unge bryder, når de ikke passer ind(er socialt integreret)- når de betegnes som utilpassede- i den praksis du kender til.
Loven/janteloven
De bryder en kontrakt med samfundet

Overvej endvidere hvilken betydning forskellige professionelle syn på målgruppen og forskellige professionelle måder at tilrettelægge aktiviteter på kan have for, at børn og unge ikke passer ind i de sociale rammer, der er om deres liv i skole og institution.
Det er vigtigt at eksempelvis pædagoger og lærere har en god føling og situationsfornemmelse og en plan B klar.
Det er ligeledes vigtigt at børnene for et valg i forhold til aktiviteterne.

(Side 74)
Begrebet social integration kan anvendes med henblik på at prøve at forstå de udelukkelsesmekanismer, der gør, at nogle individer placeres i marginale positioner i skole, institutioner eller i mere uformelle sociale fællesskaber.

Hvilke mekanismer i de relationer, som barnet/ den unge indgår i, fører til, at vedkommende ikke bliver integreret socialt?
Det som kan være med til at udelukke fra fællesskabet kan være påklædning, udseende, væremåde, social baggrund, kultur, sygdom, udviklingstrin og personligheder.
-De voksnes væremåde/reaktioner over for barnet/den unge er også vigtigt.

Man kan også anvende begrebet social integration i det modsatte perspektiv, nemlig med henblik på at forstå de processer, hvorved man kan indføre/ bevare/normalisere individer eller grupper i skole, institutioner eller uformelle sociale fællesskaber.

Hvordan kan mam integrere nuværende marginale grupper i det sociale fællesskab?
Vedholdenhed er meget vigtig fra pædagogens side.
At pædagogen finder og fremhæver barnets stærke sider som kan være at barnet er god til at tegne eller spille fodbold el. andet.
Man kan f.eks bruge cooperative learning (en undervisningsform dervia højt strukturerede samarbejdsprocesser skaber en helt ny dynamik i klasseværelset)http://www.cooperativelearning.dk/
Det er vigtigt at det er lærene som danner grupperne.

Studie gruppe

Vi var igår samlet i studiegruppen. hvor vi blandt andet fik diskuteret og lavet spørgsmålene færdige til pædagogik med Susanne. Vi fik snakket opgave. En rigtig dejlig dag, hvor Ditte lagde hjem til og Aygül forkælede os med tyrkiske snacks...UHMMM

Case(navnet er opdigtet)
Jeg er kontaktperson for Helle, som er en mindre begavet alkoholiker på kontanthjælp. Helle har 2 børn. En datter på snart 18 år som går på en slags efterskole og en søn på 13 år som bor hos faderen på sjælland. Datteren er hjemme hos Helle næsten hver weekend. Datteren har kun Helle da hendes far er død for mange år siden. Helle har meget stærke moderfølelser for begge hendes børn og savner sin søn meget. Sønnen savner ligeledes Helle. Samkvem med sønnen er meget begrænset, da Helle og hendes eksmand skal deles om befordring til sønnen frem og tilbage. Helle har en meget dårlig økonomi og de fleste af de få hundrede kroner hun har tilbage om fredagen når hun får udbetalt penge, bliver brugt på vodka. Sidst sønnen var hos Helle var en overnatning sidste sommer. De par dage var meget hårde for Helle, idet hun godt ved at hun ikke slår til, som den mor hun inderst inde gerne vil være. Men hun formår det ikke.
I år er det kommet i stand at sønnen skal være hos Helle en uge i sommerferien. Helle glæder sig meget, men er samtidig meget nervøs for hvordan det skal gå, da tingene tit kan blive vældig kaotiske hjemme hos hende, især når datteren også er hjemme og penge er der heller ingen af. Med hensyn til Helles datter er familieafdelingen inde omkring. Det er ligeledes familieafdelingen som har sørget for at datteren går på skolen, og arbejder meget på at hun ikke skal hjem og bo når hun fylder 18år, og dermed bliver myndig. Helle har ikke et godt forhold til familie afdelingen og bryder sig ikke om deres indblanding.
Den pågældende uge hvor sønnen kommer hjem har både jeg og min anden kollega, som kender Helle og omvendt, ferie. Jeg snakker med Helle omkring det og hun er ked af at hun ikke har os i baghånden hvis der skulle blive noget. Min bekymring er lige så stor om ikke større og jeg fortæller Helle at jeg er nød til at fortælle til familie afdelingen hvordan det står til. Jeg er kontaktperson for Helle og er klar over at jeg kan miste hendes tillid ved at kontakte familieafdelingen.

Spændende dag om det tværprofessionelle samarbejde i socialpolitisk og socialretslig perspektiv. Vi fik lige genopfrisket hvordan vi slår op i Socialpædagogisk regelsamling.

Så er vi igang igen.
Hvor var det skønt at se jer alle sammen.
De næste 10 uger skal vi beskæftige os med tværprofessionelt samarbejde. Spændende.
Vi ses i morgen.