Feltarbejde

Vi har i vores didaktiske overvejelser haft for øje ,hvor vigtigt det var at vi besøgte det værested et par gange, hvor vi skulle lave vores feltarbejde, så de kunne lære os "lidt" at kende. Værestedet er voksne brugere med psykiske og sociale problemer.

 I går valgte vi at være på stedet hele dagen, inden vi skulle i gang med vores aktivitet. Dette for at få en ”lille relation” til brugerne. Var vi kommet derop for bare at lave aktiviteten, uden at de havde set os før, så var der ikke nogen som ville have deltaget. Der er det noget helt andet med glade, nysgerrige og forventningsfulde børn, der som oftest gerne vil deltage i noget nyt.

Vi startede dagen med, at vi sammen med et par brugere fandt frem til en sund middag, vi skulle have til frokost. Der blev handlet ind og efterfølgende gik vi sammen i gang med at tilberede maden.

Menu

Forret: Fedtfattig tomatsuppe m/rejer. (Uhhmmmm hvor den smagte)

Hovedret: Fedtfattige Grøntsagstærter, tun/spinattærter og gulerodssalat.

Efter frokost gik vi 3 studerende over i værestedets sal og gjorde klar til vores lille dansekoreografi imens brugerne slappede af efter frokosten. Trods det at vi havde fået en fin kontakt til flere af brugerne, så var det alligevel for grænseoverskridende for mange af dem, at deltage i vores aktivitet. Da det er at værested, så ved man aldrig hvor mange brugere der kommer. Lige nøjagtig i går var der ikke mange brugere på stedet. Vi var dog så heldige, at der trods alt var et par stykker som ville deltage.

Vi startede med igen at fortælle brugerne hvad det gik ud på, og introducerede dem for koreografien, som er en meget enkelt koreografi så både de og os kunne være med. Vi gjorde meget ud af at få dem til at slappe af og fortælle dem, at vi ikke selv var specielt gode til at danse og ikke kunne koreografien fuldstændig.

Vi startede med opvarmning og begyndte så dansen, hvor vi 3 studerende skiftedes til at være ”instruktører”. Det var dejligt at se brugerne med et stort smil på læben og vi bemærkede at de løsnede op for deres hæmninger.

Efterfølgende lavede vi en lille evaluering sammen med brugerne, om hvordan de havde oplevet dagen og dansen. Der var generelt enighed om at det havde været en dejlig dag, både i køkkenet og på dansegulvet. De gav udtryk for at de var meget glade for at vi også lavede fejl, da de derfor slappede meget mere af, og ikke følte den præstationsangst de normalt føler, når  de skal  gå til dans, eller andet, andre steder. Det var jo dejligt for os at høre, da det lige nøjagtigt var det vi havde vurderet var vigtigt at give udtryk for.

Vores intentioner med dagen var at fremme det sociale fællesskab og få dem til at opleve følelsen af sammenhæng, for derved at øge deres livskvalitet.

Vores mål for dagen var at brugerne fik en god dag med latter og hygge i hinandens selskab. Set i bakspejlet føler vi at vi har opnået både vores intentioner og mål med dagen.

Pædagogisk platform træner kreativitet

VIDEO: Ph.d. Christian Byrge fra Aalborg Universitet forsker i konceptet Den Kreative Platform, der er et værktøj til at træne kreativitet. Flere hundrede lærere og adskillige virksomheder har allerede taget konceptet til sig.       
http://videnskab.dk/kultur-samfund/paedagogisk-platform-traener-kreativitet

Videoklip

Vi har bøvlet i rigtig mange timer nu og det er stadig ikke lykkedes at overføre videoerne til hverken studienet eller til bloggen. Det eneste vi har fået til at virke er at oploade videoerne til You Tube og sende linkene til Mette på hendes mail. Vi kunne også have lagt linkene på bloggen, men da de ligger på You Tube er de jo ikke så private som de skulle have været, så derfor har vi privatiseret dem så de kun kan  ses af dem som har linket til dem. De vil blive slettet fra You Tube igen efter påske når Mette har set dem.

Pædagogens kropslighed

Vi har valgt at filme vores feltarbejde om pædagogens kropslighed i en klub for mennesker med psykiske og sociale problemer. 

Vi har valgt at arbejde ud fra SMTTE-modellen.

Vi har lavet en enkel dansekoreografi, som vi efter vores prøveforløb nu mener at brugerne kan lære eller om ikke andet har det sjovt under forløbet, hvilket også er et af vores mål.

En af de væsentligste rammefaktorer i vores feltarbejde, er at det er mennesker med psykiske og sociale problemer vi skal arbejde med og det skal i høj grad tages i betragtning, hvis vi og brugergruppen skal få det optimale udbytte af vores aktivitet. Derfor har vi også valgt at aktiviteten skal foregå og filmes der hvor de føler sig mest trygge, nemlig i deres klub. Vi har desuden været i klubben et par gange inden forløbet, så brugerne kunne lære os lidt at kende. Derudover har vi valgt, at starte dagen med at komme når klubben åbner, så brugerne forhåbentligt bliver så fortrolige med os, at de vil synes at det er lettere at slippe nogle hæmninger.

Vi erfarede under vores første del af feltarbejdet, at det er vigtigt at vi som ”undervisere” er oprigtigt engagerede og udstråler begejstring under aktiviteten.

Desuden synes vi at det at skabe øjenkontakt og lige sende et ekstra smil til brugerne under aktiviteten også havde en positiv effekt. Det virkede som en form for anerkendelse af den enkelte samt motiverende for at løsne op for hæmningerne.

Ingen af os har de store forudsætninger for at agere danseinstruktører og selv vores meget simple koreografi voldte os problemer. Vi erfarede dog at i dette tilfælde var det nærmest en fordel, da brugerne derfor ikke synes at det var så pinligt at være med. Vi tre studerende mødtes inden vi skulle mødes med brugerne, for at øve koreografien og endte med at tage nogle enkelte elementer ud som vi mente kunne blive for stor en udfordring for både os og dem.  I sidste del af feltarbejdet vil vi gerne opleve at vi sammen med brugerne får en følelse af flow.

Opvarmning

Opvarmning er at forberede sig gradvist både fysisk og psykisk til den idrætsaktivitet, man skal i gang med.

Formålet med opvarmning er:

•At øge præstationsevnen

•At motivere til den efterfølgende aktivitet

•At nedsætte risikoen for skader

Når man varmer op, stiger musklernes og kroppens temperatur. For at få temperaturen til at stige, skal man i opvarmningen arbejde med store muskelgrupper.

En god opvarmning har en god psykisk virkning. Man tænker på det, man nu skal i gang med, og skubber andre ting til side. På den måde forbereder man sig til den efterfølgende aktivitet. Det er derfor en god ide at lade opvarmningen indeholde elementer af den aktivitet, man skal i gang med. Opvarmningen kan være lege, leglignende eller et opvarmningsprogram til musik. Man vælger den form for opvarmning, som bedst passer til de gymnaster, man har, og til den aktivitet, man skal i gang med.

Bourdieu

Hvis man inddrager Bourdieu i forhold til vores brugergruppe, definerer han habitus som en fast forankret følelse af sammenhæng og mening som sidder i kroppen som en situationsfornemmelse for hvad man kan og ikke kan i forskellige situationer. Mennesker fra vores brugergruppe har ikke alene deres habitus fra deres opvækst, men har i kraft af deres psykiske sygdom til tider en ”ændret” habitus, hvilket f. eks kan gøre at de af ”samfundet” opfattes som mennesker uden situationsfornemmelse.

Kapital er det som i den største del af samfundet regnes som vigtigt og efterstræbelsesværdigt. Det kan være at have mange penge = økonomisk kapital, eller det at have gennemført en lang videregående uddannelse = kulturel kapital. Det kan også være det at have gode forbindelser = social kapital. I vores brugergruppe vil disse former for kapital ofte være noget et fåtal har.

Et felt definerer Bourdieu som en social sammenhæng, hvor der kæmpes om noget. Det kan være magt, penge og prestige. Vores brugergruppe har som tidligere beskrevet ofte ikke en efterstræbelsesværdig kapital og p.g.a. deres psykiske lidelse heller ikke har mange ressourcer til at opbygge denne.

”Enhver kan danse. Jeg vil ikke hermed sige, at enhver kan blive danser. Det kunstneriske blik er vi født med, men jeg tror, at enhver kan udvide sig i dansens nytte, og dermed udtrykke undertrykte og halvt bevidste følelser – og så bogstaveligt talt finde et kropssprog. Man behøver ingen let krop, ingen sarte bøjede fødder ingen smidige rygbøjninger i den moderne dans. Der er ingen traditionslænker, ingen isnende konventioner, ingen forudfattede ideer. I stedet for at danse at skema som andre har lært os, drager vi igennem dansens rige med vores egen krop. Bevægelse er magi”.(Sorell,W. 1986 p. 46 1986).

Litteraturliste:

Hørdam Britta og Pedersen Carsten, Videnskabsformer- pædagogik- sundhed (2006)

Winther Helle, Fodfæste og himmelkys, forlaget Hovedland (2001)

Grunnet Edith og Rahbek Lis, DGI gymnastikuddannelse (2004)

Film på blog el. studienet ?

Jeg kan se at der er nogen som lægger en hel masse film omkring vores feltarb. ud på bloggen. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg har forstået at aftalen var, vi skulle lægge disse filmklip ud på studienet og ikke på bloggen. Er det kun mig som ikke har forstået det sådan ????

PÅKLÆDNINGSBØRN

Forældre vil have smarte børn

http://bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/foraeldre_vil_have_smarte_boern?opendocument

Ny Masteruddannelse i Dagtilbuds- og indskolingsdidaktik

Dagtilbuds- og indskolingsdidaktik

Masteruddannelsen i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik har fokus på småbørns- og barndomsfeltet i et læringsmæssigt og didaktisk perspektiv. Det handler om at forstå børn og barndom i et historisk, sociologisk og kulturelt perspektiv og bruge denne forståelse til at diskutere, gennemføre og evaluere læreprocesser, hvor barnet forstås som en aktiv deltager.

Målgruppe

Uddannelsen retter sig mod de, der beskæftiger sig professionelt med de 0-8-årige og ønsker at kvalificere sig til at varetage konsulent- og ledelsesopgaver, rådgivning, undervisning og vejledning inden for det småbørnspædagogiske felt. Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, en relevant professionsbachelor eller mellemlang videregående uddannelse, eller  en relevant diplomuddannelse. Herudover kræves mindst to års relevant erhvervserfaring.
Læs mere om adgangskrav i studieordningen

Er det noget for dig?

Kunne du tænke dig at få et bredt videnskabeligt overblik over den nyeste forskningsbaserede viden om børns udvikling og vilkår, med særligt fokus på dagtilbud og indskoling?

Læs mere her
http://www.dpu.dk/did/

Livet



Der var engang et ældre ægtepar....Hver 85 år gammel og gift i 60 år




De var ikke millionærer, men de levede godt, fordi de havde sparet på pengene.




De var sunde og friske, til trods for deres høje alder. Dette skyldtes at de altid insisterede på at spise sund og nærende mad.




Desuden motionerede de dagligt.



En skæbnesvanger dag, kunne det sunde liv ikke redde dem. På en ferietur styrtede deres fly ned.

Og de kom direkte til himmelen.

Ved ankomsten til paradis blev de modtaget af Skt. Peter.

Han tog dem med til en luksuriøs villa, udstyret med vidunderlige møbler, og et køkken med de mest moderne apparater. En tjener stod til deres rådighed døgnet rundt...De var måløse.
Peter sagde til dem:"velkommen til himmelen, dette hus tilhører nu jer"

Den gamle spurgte så Skt. Peter, hvor meget skal vi betale for dette.
Intet svarede Skt. Peter, i har levet som gud ønskede det og dette er jeres belønning.

Den gamle mand kiggede ud af vinduet og så en førsteklasses golfbane, som han aldrig havde set magen.
Hvad koster det at spille her spurgte han Skt. Peter.
Skt. Peter svarede, vi er i himmelen og alt er gratis.



Derefter kom de til golfklubbens restaurant, og så et dækket bord med alt slags mad. Alt godt fra havet, kød, eksotiske desserter og forskellige slags drikkevarer.
Lad være at spørge sagde Skt. Peter, alt er gratis.



Den gamle mand så lidt nervøs ud og kiggede på sin kone imens han spurgte Skt. Peter.
Hvor er diætmaden - uden fedt og uden kolesterol?
Og hvor er det koffeinfri kaffe?
Skt. Peter svarede at det bedste af alt var at man her kan spise alt det man gerne vil, uden at blive tyk eller syg.
Dette er jo himmelen!!

Siger du til mig at jeg dagligt skal løbe spurgte manden.
Kun hvis du selv ønsker det svarede Skt. Peter.
Behøver jeg heller ikke at spise sukker og saltfri mad??
Og kan jeg drikke de øl jeg vil??
Selvfølgelig svarede Skt. Peter.
Her kan man spise og drikke alt hvad man ønsker!!

Den gamle mand kiggede arrigt på sin kone og sagde
Uden dig og dine fordømte vitaminer og fuldkorn, så kunne vi have været her allerede for 10 år siden!!!

Jeg er øm

Ingen tvivl om at jeg har godt af motion og i den grad trænger til det, men jeg er og bliver ALDRIG  til hverken boldspil eller salatblade. Jeg er efter dagens motion i Dronningborg hallen godt øm i mine ben(og det har uden tvivl været godt for mig):-) Men jeg må konstatere, at jeg er til motorsport, kampsport, store røde bøffer og godt gammeldags mormor mad, med tyk sovs. Så sundhed eller ej, det er disse sidste nævnte ting der giver mig livskvalitet. Men heldigvis er vi alle forskellige. Nogen er til Idrætshaller og lugten af sved og andre er til ryttergårde med lugten af brændt gummi og benzin.
Min ældste datter spiller håndbold og har gjort det i mange år, så der var jo selvfølgelig en årrække hvor jeg var nød til at deltage på bænkerækkerne i diverse haller rundt i landet. Men jeg blev aldrig hende der sad og råbte og hujede, men kom til gengæld til, rigtig mange gange at klappe, når modstanderne lavede mål ups ups!!!.  Det eneste jeg brød mig om i disse år var når kampen var færdig og alle de andre kom og lykkeønskede mig med min datter, fordi hun som regel var den der scorede flest mål. Nu er hun heldigvis nået den alder hvor jeg ikke pligtskyldig behøver at sidde i en sved stinkende hal.
Jeg ville gerne hvis der kunne tages mange flere sportsgrene ind i eksempelvis skolerne, da det som oftest ender med at mange idrætstimer er ren boldspil. Der findes typer ligesom mig og hvor er det synd for mange at de bliver ekskluderet, fordi de ikke kan, eller fordi det ikke har deres interesse at løbe og springe efter en åndssvag bold. Nu var jeg så heldig at selv om jeg  var "boldspasser"som barn formåede jeg alligevel at være en af de "populære" uden for idrætstimerne, men det er der rigtig mange der ikke formår.
Hvorfor kan man ikke gå til trækravling, mudderkastning, stylteløb ect.
Nå jeg tror vist i har fundet ud af, at det der boldspil ikke rigtig er mig. Med al respekt for dem, som synes det er dejligt at spille bold.

Studiesamtaler

Blot til orientering så har Annette Jensen og jeg har byttet vores studiesamtaler på mandag d. 04-04-11

Sundhedsfremme i hverdagen

Denne lære- og debatbog har fokus på sundhedsfremme i hverdagslivet.

Socialt udsattes lyst til forandring

Cliff Kaltoft og Ulrik Korff fra LVS har sammen med andre med viden på det sociale område bidraget til bogen Sundhedsfremme i hverdagen få mennesker du møder til at vokse. Med bidraget "Socialt udsattes lyst til forandring" fortælles bl.a. om værestedets vigtighed og nødvendighed, om idræt som redskab i det sociale arbejde og om, hvordan tingene lykkes, når man tror på, at socialt udsatte rummer både ressourcer og potentiale.
Bogen beskæftiger sig bredt med sundhedsfremme i hverdagen i forskellige kontekster og sætter flg. spørgsmål i spil: Hvad gør børn, unge og voksne, når der tales om sundhed?  Hvad gør kommunerne for at fremme sundhed i befolkningen? Hvad gør skolen? Kan kronisk syge mennesker lære at leve med deres sygdom, og er det sundhedsfremme man arbejder med? Hvad sætter den praktiserende læge i værk?
Bogen er opdelt i tre, hvor begreberne sundhedsfremme og sundhed diskuteres i første del, mens anden del består af ti forskellige kapitler, der hver især behandler sundhedsfremme i praksis i forhold til forskellige målgrupper. I sidste del drages der paralleller mellem de ti kapitler for at finde svar på, hvad de sunde kan, og hvor de har det fra.
http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788762809772.aspx 

Tjoh

Lovgivning § 104 tilbud

Aktivitets- og samværstilbud efter § 104

Serviceloven § 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

231. Aktivitets- og samværstilbud har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod personer med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Tilbuddet kan medvirke til, at de forskellige målgrupper, som tilbuddet retter sig mod, kan få mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, og hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Aktivitets- og samværstilbud kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling.

 

232. Der er tale om en videreførelse af de indtil kommunalreformen gældende regler i lov om social service § 88. Med kommunalreformen er det fulde ansvar for at sikre aktivitets- og samværstilbud overgået til kommunerne. Kommunalreformen ændrer intet i forhold til borgernes rettigheder til disse tilbud. I det omfang kommunen ikke driver tilbud der tilgodeser de i loven nævnte målgrupper skal den sikre, at de pågældende får adgang til et regionalt tilbud eller til et tilbud i andre kommuner.

 

233. Der kan både være tale om tilbud med visitation og åbne tilbud uden visitation. Tilbud med visitation vil typisk være tilbud til personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, mens tilbud til personer med særlige sociale problemer ofte vil være tilbud uden visitation. I mange aktivitets- og samværstilbud tilrettelægges aktiviteter af sundhedsfremmende karakter, støtte til at komme i beskæftigelse og aktiviteter med et idrætsmæssigt indhold. Aktivitets- og samværstilbud tilbydes i praksis under mange betegnelser, hvor væresteder, sociale caféer, varmestuer, daghjem, klubber, Fountain House er nogle af de almindeligste. Andre indgår som en del af tilbuddet på boformer, herunder forsorgshjem.

 

234. Det enkelte tilbud kan indholdsmæssigt indrettes således, at de imødekommer bestemte målgruppers behov. I tilbud for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan der være behov for at yde aktiverende støtte og omsorg, herunder træning i almindelige daglige levefunktioner (ADL - træning), sprogstimulation og lystbetonede aktiviteter. Bl.a. sansestimulerende aktiviteter kan medvirke til at give tryghed og være en aktivitet som forbedrer kommunikation, valgmuligheder og medindflydelse.

 

235. For andre grupper kan det centrale være rene omsorgsmæssige foranstaltninger såsom mad, kaffe, vask, uddeling af tøj, rådgivning og socialt samvær, hvor der ikke stilles andre krav, end at personen kan møde frem og overholde almindelige forholdsregler for tilbuddet. Men tilbuddet kan også bestå i noget mere aktiverende, såsom udflugter, idrætsaktiviteter, fritidstilbud i form af film, foredrag, daghøjskolelignende tilbud, sundhedstilbud og involvering i samfundsspørgsmål og brugerorganiseringer. Særligt for kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere med massive og omfattende problemer ud over ledighed kan der etableres sådanne mere aktiverende tilbud. Formålet hermed er først og fremmest at forbedre livskvaliteten og medvirke til at forebygge udviklingen af yderligere sociale problemer og i sidste ende sociale udstødelse.

 

236. Der kan i tilknytning til et aktivitets- og samværstilbud etableres forskellige former for beskæftigelsesforløb og aktiveringsaktiviteter, hvor det langsigtede perspektiv kan være at fastholde et mål om en tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom det ikke umiddelbart kan forekomme realistisk for nogle persongrupper. Da et aktivitets- og samværstilbud ikke direkte har som formål at kvalificere til arbejdsmarkedet, kan tilbudet ikke træde i stedet for et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er imidlertid intet til hinder for, at der i tilknytning til et aktivitets- og samværstilbud kan etableres beskyttet beskæftigelse eller særlige beskæftigelsesforløb efter servicelovens § 103.

 

237. I forbindelse med aktivitets og samværstilbuddene kan der også etableres forskellige aktiviteter såsom efterbehandling af alkohol- og stofmisbrugere, rådgivning og opsøgende virksomhed og særlige undervisningstilbud, herunder specialundervisning efter Undervisningsministeriets regler. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at knytte støtte- og kontaktpersonordninger til aktivitets- og samværstilbud. Der er i Vejledning nr. 5 til serviceloven nærmere vejledning om støtte- og kontaktpersonordninger. Der kan også etableres mindre aktivitets- og samværstilbud uden almindelige bygningsmæssige rammer for grupper, der ikke har behov for alt for faste rammer, ligesom der også kan oprettes døgnåbne tilbud med mulighed for nødovernatning.

 

238. Tilbuddet kan etableres og drives af en kommune, en region eller en privat organisation, herunder frivillige organisationer. Det kan være hensigtsmæssigt at knytte frivillig indsats til tilbuddene, som kan give mulighed for brugerne til på et tidspunkt at medvirke som frivillige. Kommunen skal, jf. § 16, sørge for at brugerne får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddet. Tilbuddet kan opmuntre til etablering af en brugerforening eller organisering på det enkelte sted og på tværs af tilbuddene. 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20733

Kinesisk ordsprog

"Lærere åbner døren. Man går selv ind."

Efterår 2011

Rammeplan for Efterår 2011 (planen ligger på vores studiemail)

Årg. 09 MR

Mandag /tirsdage Begivenheder Datoer Studieadministrativ aktivitet

Uge 33 Opstart DKK prøveforløb 15/8 Ekstern eksamen

Uge 34

Uge 35 Aflevere

Uge 36 DKK prøve

Uge 37 Liniefagsprøveforløb 12-13/9

Uge 38

Uge 39 Underviserne i linjefag afleverer

Litt lister og emner til Jonb senest den 29/9

Uge 40

Uge 41 Liniefagsprøveforløb

Opstart tildeling af prøveemne

10/10 Tildele emne Kl. 10.00 vedr. Jonna Bruun

Uge 42 Aflevering 18/10 Aflevering af synopsis kl. 15.00

Uge 43 prøve i linjefag 24 og 25/10

Uge 44 Pædagogikfordybelse

og specialisering 31/10 og 1/11

Uge 45

Uge 46

Uge 47

Uge 48

Uge 49

Uge 50

Uge 51 Pædagogikfordybelse afsluttes

Uge 52 Jul

Uge 01 Pædagogik prøveforløb 2 og 3/1 2012 Trække emne

Uge 02

Uge 03

Uge 04 Pædagogik eksamen 23 og 24/1 2012


NB Planen er med forbehold for ændringer grunde flytningen til campus

Eksamensdatoerne ligger dog fast

MHL