fredag den 8. april 2011

Ny Masteruddannelse i Dagtilbuds- og indskolingsdidaktik

Dagtilbuds- og indskolingsdidaktik

Masteruddannelsen i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik har fokus på småbørns- og barndomsfeltet i et læringsmæssigt og didaktisk perspektiv. Det handler om at forstå børn og barndom i et historisk, sociologisk og kulturelt perspektiv og bruge denne forståelse til at diskutere, gennemføre og evaluere læreprocesser, hvor barnet forstås som en aktiv deltager.
Målgruppe
Uddannelsen retter sig mod de, der beskæftiger sig professionelt med de 0-8-årige og ønsker at kvalificere sig til at varetage konsulent- og ledelsesopgaver, rådgivning, undervisning og vejledning inden for det småbørnspædagogiske felt. Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, en relevant professionsbachelor eller mellemlang videregående uddannelse, eller  en relevant diplomuddannelse. Herudover kræves mindst to års relevant erhvervserfaring.
Læs mere om adgangskrav i studieordningen
Er det noget for dig?
Kunne du tænke dig at få et bredt videnskabeligt overblik over den nyeste forskningsbaserede viden om børns udvikling og vilkår, med særligt fokus på dagtilbud og indskoling?

Læs mere her
http://www.dpu.dk/did/

1 kommentar:

  1. Nej tak du. Jeg syntes sgu jeg har nok, at se til lige nu. Tror heller ikke jeg kan rumme mere viden i mit lille hoved ;0)

    SvarSlet