Jeg er øm

Ingen tvivl om at jeg har godt af motion og i den grad trænger til det, men jeg er og bliver ALDRIG  til hverken boldspil eller salatblade. Jeg er efter dagens motion i Dronningborg hallen godt øm i mine ben(og det har uden tvivl været godt for mig):-) Men jeg må konstatere, at jeg er til motorsport, kampsport, store røde bøffer og godt gammeldags mormor mad, med tyk sovs. Så sundhed eller ej, det er disse sidste nævnte ting der giver mig livskvalitet. Men heldigvis er vi alle forskellige. Nogen er til Idrætshaller og lugten af sved og andre er til ryttergårde med lugten af brændt gummi og benzin.
Min ældste datter spiller håndbold og har gjort det i mange år, så der var jo selvfølgelig en årrække hvor jeg var nød til at deltage på bænkerækkerne i diverse haller rundt i landet. Men jeg blev aldrig hende der sad og råbte og hujede, men kom til gengæld til, rigtig mange gange at klappe, når modstanderne lavede mål ups ups!!!.  Det eneste jeg brød mig om i disse år var når kampen var færdig og alle de andre kom og lykkeønskede mig med min datter, fordi hun som regel var den der scorede flest mål. Nu er hun heldigvis nået den alder hvor jeg ikke pligtskyldig behøver at sidde i en sved stinkende hal.
Jeg ville gerne hvis der kunne tages mange flere sportsgrene ind i eksempelvis skolerne, da det som oftest ender med at mange idrætstimer er ren boldspil. Der findes typer ligesom mig og hvor er det synd for mange at de bliver ekskluderet, fordi de ikke kan, eller fordi det ikke har deres interesse at løbe og springe efter en åndssvag bold. Nu var jeg så heldig at selv om jeg  var "boldspasser"som barn formåede jeg alligevel at være en af de "populære" uden for idrætstimerne, men det er der rigtig mange der ikke formår.
Hvorfor kan man ikke gå til trækravling, mudderkastning, stylteløb ect.
Nå jeg tror vist i har fundet ud af, at det der boldspil ikke rigtig er mig. Med al respekt for dem, som synes det er dejligt at spille bold.

Studiesamtaler

Blot til orientering så har Annette Jensen og jeg har byttet vores studiesamtaler på mandag d. 04-04-11

Sundhedsfremme i hverdagen

Denne lære- og debatbog har fokus på sundhedsfremme i hverdagslivet.

Socialt udsattes lyst til forandring

Cliff Kaltoft og Ulrik Korff fra LVS har sammen med andre med viden på det sociale område bidraget til bogen Sundhedsfremme i hverdagen få mennesker du møder til at vokse. Med bidraget "Socialt udsattes lyst til forandring" fortælles bl.a. om værestedets vigtighed og nødvendighed, om idræt som redskab i det sociale arbejde og om, hvordan tingene lykkes, når man tror på, at socialt udsatte rummer både ressourcer og potentiale.
Bogen beskæftiger sig bredt med sundhedsfremme i hverdagen i forskellige kontekster og sætter flg. spørgsmål i spil: Hvad gør børn, unge og voksne, når der tales om sundhed?  Hvad gør kommunerne for at fremme sundhed i befolkningen? Hvad gør skolen? Kan kronisk syge mennesker lære at leve med deres sygdom, og er det sundhedsfremme man arbejder med? Hvad sætter den praktiserende læge i værk?
Bogen er opdelt i tre, hvor begreberne sundhedsfremme og sundhed diskuteres i første del, mens anden del består af ti forskellige kapitler, der hver især behandler sundhedsfremme i praksis i forhold til forskellige målgrupper. I sidste del drages der paralleller mellem de ti kapitler for at finde svar på, hvad de sunde kan, og hvor de har det fra.
http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788762809772.aspx 

Tjoh

Lovgivning § 104 tilbud

Aktivitets- og samværstilbud efter § 104

Serviceloven § 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

231. Aktivitets- og samværstilbud har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod personer med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Tilbuddet kan medvirke til, at de forskellige målgrupper, som tilbuddet retter sig mod, kan få mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, og hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Aktivitets- og samværstilbud kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling.

 

232. Der er tale om en videreførelse af de indtil kommunalreformen gældende regler i lov om social service § 88. Med kommunalreformen er det fulde ansvar for at sikre aktivitets- og samværstilbud overgået til kommunerne. Kommunalreformen ændrer intet i forhold til borgernes rettigheder til disse tilbud. I det omfang kommunen ikke driver tilbud der tilgodeser de i loven nævnte målgrupper skal den sikre, at de pågældende får adgang til et regionalt tilbud eller til et tilbud i andre kommuner.

 

233. Der kan både være tale om tilbud med visitation og åbne tilbud uden visitation. Tilbud med visitation vil typisk være tilbud til personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, mens tilbud til personer med særlige sociale problemer ofte vil være tilbud uden visitation. I mange aktivitets- og samværstilbud tilrettelægges aktiviteter af sundhedsfremmende karakter, støtte til at komme i beskæftigelse og aktiviteter med et idrætsmæssigt indhold. Aktivitets- og samværstilbud tilbydes i praksis under mange betegnelser, hvor væresteder, sociale caféer, varmestuer, daghjem, klubber, Fountain House er nogle af de almindeligste. Andre indgår som en del af tilbuddet på boformer, herunder forsorgshjem.

 

234. Det enkelte tilbud kan indholdsmæssigt indrettes således, at de imødekommer bestemte målgruppers behov. I tilbud for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan der være behov for at yde aktiverende støtte og omsorg, herunder træning i almindelige daglige levefunktioner (ADL - træning), sprogstimulation og lystbetonede aktiviteter. Bl.a. sansestimulerende aktiviteter kan medvirke til at give tryghed og være en aktivitet som forbedrer kommunikation, valgmuligheder og medindflydelse.

 

235. For andre grupper kan det centrale være rene omsorgsmæssige foranstaltninger såsom mad, kaffe, vask, uddeling af tøj, rådgivning og socialt samvær, hvor der ikke stilles andre krav, end at personen kan møde frem og overholde almindelige forholdsregler for tilbuddet. Men tilbuddet kan også bestå i noget mere aktiverende, såsom udflugter, idrætsaktiviteter, fritidstilbud i form af film, foredrag, daghøjskolelignende tilbud, sundhedstilbud og involvering i samfundsspørgsmål og brugerorganiseringer. Særligt for kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere med massive og omfattende problemer ud over ledighed kan der etableres sådanne mere aktiverende tilbud. Formålet hermed er først og fremmest at forbedre livskvaliteten og medvirke til at forebygge udviklingen af yderligere sociale problemer og i sidste ende sociale udstødelse.

 

236. Der kan i tilknytning til et aktivitets- og samværstilbud etableres forskellige former for beskæftigelsesforløb og aktiveringsaktiviteter, hvor det langsigtede perspektiv kan være at fastholde et mål om en tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom det ikke umiddelbart kan forekomme realistisk for nogle persongrupper. Da et aktivitets- og samværstilbud ikke direkte har som formål at kvalificere til arbejdsmarkedet, kan tilbudet ikke træde i stedet for et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er imidlertid intet til hinder for, at der i tilknytning til et aktivitets- og samværstilbud kan etableres beskyttet beskæftigelse eller særlige beskæftigelsesforløb efter servicelovens § 103.

 

237. I forbindelse med aktivitets og samværstilbuddene kan der også etableres forskellige aktiviteter såsom efterbehandling af alkohol- og stofmisbrugere, rådgivning og opsøgende virksomhed og særlige undervisningstilbud, herunder specialundervisning efter Undervisningsministeriets regler. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at knytte støtte- og kontaktpersonordninger til aktivitets- og samværstilbud. Der er i Vejledning nr. 5 til serviceloven nærmere vejledning om støtte- og kontaktpersonordninger. Der kan også etableres mindre aktivitets- og samværstilbud uden almindelige bygningsmæssige rammer for grupper, der ikke har behov for alt for faste rammer, ligesom der også kan oprettes døgnåbne tilbud med mulighed for nødovernatning.

 

238. Tilbuddet kan etableres og drives af en kommune, en region eller en privat organisation, herunder frivillige organisationer. Det kan være hensigtsmæssigt at knytte frivillig indsats til tilbuddene, som kan give mulighed for brugerne til på et tidspunkt at medvirke som frivillige. Kommunen skal, jf. § 16, sørge for at brugerne får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddet. Tilbuddet kan opmuntre til etablering af en brugerforening eller organisering på det enkelte sted og på tværs af tilbuddene. 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20733

Kinesisk ordsprog

"Lærere åbner døren. Man går selv ind."

Efterår 2011

Rammeplan for Efterår 2011 (planen ligger på vores studiemail)

Årg. 09 MR

Mandag /tirsdage Begivenheder Datoer Studieadministrativ aktivitet

Uge 33 Opstart DKK prøveforløb 15/8 Ekstern eksamen

Uge 34

Uge 35 Aflevere

Uge 36 DKK prøve

Uge 37 Liniefagsprøveforløb 12-13/9

Uge 38

Uge 39 Underviserne i linjefag afleverer

Litt lister og emner til Jonb senest den 29/9

Uge 40

Uge 41 Liniefagsprøveforløb

Opstart tildeling af prøveemne

10/10 Tildele emne Kl. 10.00 vedr. Jonna Bruun

Uge 42 Aflevering 18/10 Aflevering af synopsis kl. 15.00

Uge 43 prøve i linjefag 24 og 25/10

Uge 44 Pædagogikfordybelse

og specialisering 31/10 og 1/11

Uge 45

Uge 46

Uge 47

Uge 48

Uge 49

Uge 50

Uge 51 Pædagogikfordybelse afsluttes

Uge 52 Jul

Uge 01 Pædagogik prøveforløb 2 og 3/1 2012 Trække emne

Uge 02

Uge 03

Uge 04 Pædagogik eksamen 23 og 24/1 2012


NB Planen er med forbehold for ændringer grunde flytningen til campus

Eksamensdatoerne ligger dog fast

MHL