søndag den 3. april 2011
Studiesamtaler
Blot til orientering så har Annette Jensen og jeg har byttet vores studiesamtaler på mandag d. 04-04-11
lørdag den 2. april 2011
Sundhedsfremme i hverdagen
Denne lære- og debatbog har fokus på sundhedsfremme i hverdagslivet.
Cliff Kaltoft og Ulrik Korff fra LVS har sammen med andre med viden på det sociale område bidraget til bogen Sundhedsfremme i hverdagen få mennesker du møder til at vokse. Med bidraget "Socialt udsattes lyst til forandring" fortælles bl.a. om værestedets vigtighed og nødvendighed, om idræt som redskab i det sociale arbejde og om, hvordan tingene lykkes, når man tror på, at socialt udsatte rummer både ressourcer og potentiale.
Bogen beskæftiger sig bredt med sundhedsfremme i hverdagen i forskellige kontekster og sætter flg. spørgsmål i spil: Hvad gør børn, unge og voksne, når der tales om sundhed? Hvad gør kommunerne for at fremme sundhed i befolkningen? Hvad gør skolen? Kan kronisk syge mennesker lære at leve med deres sygdom, og er det sundhedsfremme man arbejder med? Hvad sætter den praktiserende læge i værk?
Bogen er opdelt i tre, hvor begreberne sundhedsfremme og sundhed diskuteres i første del, mens anden del består af ti forskellige kapitler, der hver især behandler sundhedsfremme i praksis i forhold til forskellige målgrupper. I sidste del drages der paralleller mellem de ti kapitler for at finde svar på, hvad de sunde kan, og hvor de har det fra.
http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788762809772.aspx
Socialt udsattes lyst til forandring
Cliff Kaltoft og Ulrik Korff fra LVS har sammen med andre med viden på det sociale område bidraget til bogen Sundhedsfremme i hverdagen få mennesker du møder til at vokse. Med bidraget "Socialt udsattes lyst til forandring" fortælles bl.a. om værestedets vigtighed og nødvendighed, om idræt som redskab i det sociale arbejde og om, hvordan tingene lykkes, når man tror på, at socialt udsatte rummer både ressourcer og potentiale.Bogen beskæftiger sig bredt med sundhedsfremme i hverdagen i forskellige kontekster og sætter flg. spørgsmål i spil: Hvad gør børn, unge og voksne, når der tales om sundhed? Hvad gør kommunerne for at fremme sundhed i befolkningen? Hvad gør skolen? Kan kronisk syge mennesker lære at leve med deres sygdom, og er det sundhedsfremme man arbejder med? Hvad sætter den praktiserende læge i værk?
Bogen er opdelt i tre, hvor begreberne sundhedsfremme og sundhed diskuteres i første del, mens anden del består af ti forskellige kapitler, der hver især behandler sundhedsfremme i praksis i forhold til forskellige målgrupper. I sidste del drages der paralleller mellem de ti kapitler for at finde svar på, hvad de sunde kan, og hvor de har det fra.
http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788762809772.aspx
Lovgivning § 104 tilbud
Aktivitets- og samværstilbud efter § 104
Serviceloven § 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. |
231. Aktivitets- og samværstilbud har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod personer med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Tilbuddet kan medvirke til, at de forskellige målgrupper, som tilbuddet retter sig mod, kan få mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, og hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Aktivitets- og samværstilbud kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling.
232. Der er tale om en videreførelse af de indtil kommunalreformen gældende regler i lov om social service § 88. Med kommunalreformen er det fulde ansvar for at sikre aktivitets- og samværstilbud overgået til kommunerne. Kommunalreformen ændrer intet i forhold til borgernes rettigheder til disse tilbud. I det omfang kommunen ikke driver tilbud der tilgodeser de i loven nævnte målgrupper skal den sikre, at de pågældende får adgang til et regionalt tilbud eller til et tilbud i andre kommuner.
233. Der kan både være tale om tilbud med visitation og åbne tilbud uden visitation. Tilbud med visitation vil typisk være tilbud til personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, mens tilbud til personer med særlige sociale problemer ofte vil være tilbud uden visitation. I mange aktivitets- og samværstilbud tilrettelægges aktiviteter af sundhedsfremmende karakter, støtte til at komme i beskæftigelse og aktiviteter med et idrætsmæssigt indhold. Aktivitets- og samværstilbud tilbydes i praksis under mange betegnelser, hvor væresteder, sociale caféer, varmestuer, daghjem, klubber, Fountain House er nogle af de almindeligste. Andre indgår som en del af tilbuddet på boformer, herunder forsorgshjem.
234. Det enkelte tilbud kan indholdsmæssigt indrettes således, at de imødekommer bestemte målgruppers behov. I tilbud for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan der være behov for at yde aktiverende støtte og omsorg, herunder træning i almindelige daglige levefunktioner (ADL - træning), sprogstimulation og lystbetonede aktiviteter. Bl.a. sansestimulerende aktiviteter kan medvirke til at give tryghed og være en aktivitet som forbedrer kommunikation, valgmuligheder og medindflydelse.
235. For andre grupper kan det centrale være rene omsorgsmæssige foranstaltninger såsom mad, kaffe, vask, uddeling af tøj, rådgivning og socialt samvær, hvor der ikke stilles andre krav, end at personen kan møde frem og overholde almindelige forholdsregler for tilbuddet. Men tilbuddet kan også bestå i noget mere aktiverende, såsom udflugter, idrætsaktiviteter, fritidstilbud i form af film, foredrag, daghøjskolelignende tilbud, sundhedstilbud og involvering i samfundsspørgsmål og brugerorganiseringer. Særligt for kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere med massive og omfattende problemer ud over ledighed kan der etableres sådanne mere aktiverende tilbud. Formålet hermed er først og fremmest at forbedre livskvaliteten og medvirke til at forebygge udviklingen af yderligere sociale problemer og i sidste ende sociale udstødelse.
236. Der kan i tilknytning til et aktivitets- og samværstilbud etableres forskellige former for beskæftigelsesforløb og aktiveringsaktiviteter, hvor det langsigtede perspektiv kan være at fastholde et mål om en tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom det ikke umiddelbart kan forekomme realistisk for nogle persongrupper. Da et aktivitets- og samværstilbud ikke direkte har som formål at kvalificere til arbejdsmarkedet, kan tilbudet ikke træde i stedet for et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er imidlertid intet til hinder for, at der i tilknytning til et aktivitets- og samværstilbud kan etableres beskyttet beskæftigelse eller særlige beskæftigelsesforløb efter servicelovens § 103.
237. I forbindelse med aktivitets og samværstilbuddene kan der også etableres forskellige aktiviteter såsom efterbehandling af alkohol- og stofmisbrugere, rådgivning og opsøgende virksomhed og særlige undervisningstilbud, herunder specialundervisning efter Undervisningsministeriets regler. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at knytte støtte- og kontaktpersonordninger til aktivitets- og samværstilbud. Der er i Vejledning nr. 5 til serviceloven nærmere vejledning om støtte- og kontaktpersonordninger. Der kan også etableres mindre aktivitets- og samværstilbud uden almindelige bygningsmæssige rammer for grupper, der ikke har behov for alt for faste rammer, ligesom der også kan oprettes døgnåbne tilbud med mulighed for nødovernatning.
238. Tilbuddet kan etableres og drives af en kommune, en region eller en privat organisation, herunder frivillige organisationer. Det kan være hensigtsmæssigt at knytte frivillig indsats til tilbuddene, som kan give mulighed for brugerne til på et tidspunkt at medvirke som frivillige. Kommunen skal, jf. § 16, sørge for at brugerne får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddet. Tilbuddet kan opmuntre til etablering af en brugerforening eller organisering på det enkelte sted og på tværs af tilbuddene.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20733
fredag den 1. april 2011
Efterår 2011
Rammeplan for Efterår 2011 (planen ligger på vores studiemail)
Årg. 09 MR
Mandag /tirsdage Begivenheder Datoer Studieadministrativ aktivitet
Uge 33 Opstart DKK prøveforløb 15/8 Ekstern eksamen
Uge 34
Uge 35 Aflevere
Uge 36 DKK prøve
Uge 37 Liniefagsprøveforløb 12-13/9
Uge 38
Uge 39 Underviserne i linjefag afleverer
Litt lister og emner til Jonb senest den 29/9
Uge 40
Uge 41 Liniefagsprøveforløb
Opstart tildeling af prøveemne
10/10 Tildele emne Kl. 10.00 vedr. Jonna Bruun
Uge 42 Aflevering 18/10 Aflevering af synopsis kl. 15.00
Uge 43 prøve i linjefag 24 og 25/10
Uge 44 Pædagogikfordybelse
og specialisering 31/10 og 1/11
Uge 45
Uge 46
Uge 47
Uge 48
Uge 49
Uge 50
Uge 51 Pædagogikfordybelse afsluttes
Uge 52 Jul
Uge 01 Pædagogik prøveforløb 2 og 3/1 2012 Trække emne
Uge 02
Uge 03
Uge 04 Pædagogik eksamen 23 og 24/1 2012
NB Planen er med forbehold for ændringer grunde flytningen til campus
Eksamensdatoerne ligger dog fast
MHL
Årg. 09 MR
Mandag /tirsdage Begivenheder Datoer Studieadministrativ aktivitet
Uge 33 Opstart DKK prøveforløb 15/8 Ekstern eksamen
Uge 34
Uge 35 Aflevere
Uge 36 DKK prøve
Uge 37 Liniefagsprøveforløb 12-13/9
Uge 38
Uge 39 Underviserne i linjefag afleverer
Litt lister og emner til Jonb senest den 29/9
Uge 40
Uge 41 Liniefagsprøveforløb
Opstart tildeling af prøveemne
10/10 Tildele emne Kl. 10.00 vedr. Jonna Bruun
Uge 42 Aflevering 18/10 Aflevering af synopsis kl. 15.00
Uge 43 prøve i linjefag 24 og 25/10
Uge 44 Pædagogikfordybelse
og specialisering 31/10 og 1/11
Uge 45
Uge 46
Uge 47
Uge 48
Uge 49
Uge 50
Uge 51 Pædagogikfordybelse afsluttes
Uge 52 Jul
Uge 01 Pædagogik prøveforløb 2 og 3/1 2012 Trække emne
Uge 02
Uge 03
Uge 04 Pædagogik eksamen 23 og 24/1 2012
NB Planen er med forbehold for ændringer grunde flytningen til campus
Eksamensdatoerne ligger dog fast
MHL
torsdag den 31. marts 2011
Besked til alle
Hej alle
Så har jeg endelig fået hul igennem til Mette Lund, og der er blevet lovet at der bliver lagt en plan ind for DKK inden weekenden. Skulle forøvrigt også hilse jer alle sammen fra Jonna Bruun og sige, at hvis der igen opstår sådanne spørgsmål og usikkerhed i forbindelse med administrative spørgsmål, så skulle vi endelig kontakte hende. Da det endelig ikke måtte ske igen.
Jonna kan kontaktes alle hverdage fra kl. 8.30 til 16.00 /15.00 fred. på tlf. 87553528 eller mail: jonb@viauc.dk.
Så har jeg endelig fået hul igennem til Mette Lund, og der er blevet lovet at der bliver lagt en plan ind for DKK inden weekenden. Skulle forøvrigt også hilse jer alle sammen fra Jonna Bruun og sige, at hvis der igen opstår sådanne spørgsmål og usikkerhed i forbindelse med administrative spørgsmål, så skulle vi endelig kontakte hende. Da det endelig ikke måtte ske igen.
Jonna kan kontaktes alle hverdage fra kl. 8.30 til 16.00 /15.00 fred. på tlf. 87553528 eller mail: jonb@viauc.dk.
Abonner på:
Opslag (Atom)

