tirsdag den 15. februar 2011

God og lang dag

Vi har i dag haft en god og lang dag på seminariet, hvor vi fik en hel masse intro til vores nye tema 4. Vi afsluttede dagen sammen med Erika hvor vi gennemgik teksten, som vi havde læst om Michel Foucault. Rigtig dejligt så vi forstod den svære tekst noget bedre.

søndag den 13. februar 2011

Masser af litteratur

Vi behøver ikke lige at kede os det næste stykke tid, med al den litteratur der er lagt ind på studienet, både til DKK og Pædagogik. Men dejligt vi får det i god tid.

tirsdag den 8. februar 2011

Pusterum

Puha en omgang. Nu kan vi da få vores liv lidt tilbage for et stykke tid, inden næste eksamen. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i skole i næste uge og ikke have en eksamen hængende over hovedet.  Vi ses.

mandag den 31. januar 2011

Så er der printet

Puha så blev der printet og nu bliver der ikke kigget mere på opgaven før efter den er afleveret i morgen.
Det er næsten som at få sit liv tilbage, jeg tror jeg vil belønne min datter og jeg selv,  med ordenligt mad idag. Så har jeg lige i morgen fri inden jeg igen skal starte på job. Mærkelig følelse efter et halvt års fravær. Jeg både glæder mig og er samtidig også bange på en mystisk måde. Fra at være den som havde overblik over det hele, til at vende tilbage, som den der bare ikke mere har overblik. Den største lektie for mig bliver, at jeg  hele tiden skal huske mig selv på, at jeg ikke igen skal påtage mig ansvar og overblik for både mig selv og alle andre. Det bliver svært når det er noget jeg har  gjort altid, men jeg ØVER mig. Håber at i alle er ved at være færdige og så ses vi måske i morgen ellers i næste uge.

torsdag den 20. januar 2011

onsdag den 19. januar 2011

Foreløbige problemformulering

Hvordan kan personalet på en døgninstitution for unge domsanbragte effektivisere resocialiseringen af de unge, med henblik på at få dem integreret i samfundet som lovlydige borgere?
Feedback please...
Case:
Steen er lige ankommet til døgnintitutionen "Nøglen", hvor han er anbragt med en ungdomssankttion. Steen kan ikke huske hvornår hans kriminelle karriere startede, men hans far mener, at han var ni år første gang, han blev ringet op af de sociale myndigheder. Steen var sammen med en gruppe større drenge blevet taget og anholdt under indbrud i en villa.
Efterfølgende gik det hurtigt, og Steen har en lang række kriminelle forhold bag sig. Han har været anbragt flere gange. 2 plejefamilier har opgivet og et par socialpædagogiske døgntilbud har ligeledes haft store problemer med at rumme Steen. Her har man f. eks. henvist til manglende ressourcer og sanktionsmuligheder, når unge Steen gang på gang overtræder regler og negligerer aftaler.
Nu er han Steen 16 år og har været igennem en retssag, hvor han er blevet dømt for grov vold mod en sagesløs. Pædagogen Jens tager imod, og Jens oplever her Steens attituder og adfærd som truende.
Forud for modtagelsen har personalet drøftet den type af opgaver og unge, som institutionen får. Herunder har man overvejet magt, kontrol og resocialisering, og om det nytter noget at "rette op på" disse næsten voksne. De reflekterer ind imellem over de sociale forholds betydning, og om man kan forebygge kriminalitet blandt disse unge. På "Nøglen"er der to uddannede pædagoger.De øvrige er uuddannede eller har andre faglige baggrunde. Der er ingen kvindelige ansatte.

mandag den 17. januar 2011